Politik og fortælling

Klassicismen får politisk signalværdi
Picasso og samtidiges optagethed af klassicismen blev hen imod slutningen af 1920’erne prekær. I Italien og andre steder tog totalitære politiske bevægelser det klassiske formsprog til sig, og klassicismen fik derfor en særlig politisk signalværdi.

Picasso tilbage til kubismen
Da kunstneren i 1930 udførte raderinger til illustration af den antikke romerske digter Ovids Metamorfoser (Forvandlinger), vendte kunstneren tilbage til den kubisme, som han havde udviklet, før han begyndte at bruge den klassiske stil. Figurerne er fremstillet fra flere vinkler eller som set på forskellige tidspunkter i samme billede.

Picasso karikerer Franco
Ovid-illustrationernes antydning af politisk standpunkt afløstes i 1937 af mere entydige tilkendegivelser, da Picasso under den spanske borgerkrig (1936-39) udførte de to satiriske blade Francos løgn og drøm. Her karikeres Spaniens kommende diktator i en parodisk fortælling med hentydninger til Spaniens historie og litterære tradition.

Klik på værkerne for at se dem i stort format.

Tilbage til forsiden af Picasso. Fortællinger fra labyrinten