Udstillinger

Liv og døden

Børneudstilling fra 19. november 2011 til 28. oktober 2012

Tanker om livet og døden har optaget mange kunstnere gennem tiden. Børn gør sig også mange tanker om emnet. Med denne udstilling ønskede vi at skabe gode rammer for at tale om livet og døden.  Ikke som hinandens modsætninger, men tværtimod som hinandens forudsætninger.

Kunsten er oplagt at bruge i den sammenhæng, da den kan hjælpe os til at få fat i det mere flertydige. Når børn møder kunst, er det med til at udvikle dem menneskeligt!

Udstillingen henvendte sig primært til børn i alderen 6-12 år, men var også oplagt som ramme om et personalemøde. Udstillingen blev til i samarbejde med lærere og psykologer.


For børn

"Hvordan kommer man op i himlen?", spurgte pigen Liv en dag. Det er ikke alt de voksne ved. Men alle ved noget om livet.
Hvad kunne du opleve i udstillingen


For voksne

Er det for børn? Tanker om livet og døden har optaget mange kunstnere gennem tiden. Men hvad har det med børn at gøre? En hel del! Børn gør sig nemlig også mange tanker om livet og døden.
Hvordan du kunne opleve udstillingen med børn


Film

"Jeg tænker på blomster, blod og pistoler". I en lille film fortæller børn om deres opfattelse af liv og død.
Se filmen


Gæstebog

Hvordan oplevede du udstillingen? Hvilke tanker satte den i gang hos dig eller hos børnene?
Giv din mening til kende i gæstebogen


Samarbejdspartnere
En særlig tak til skolelærere Mette Lemb Sørensen (Engelsborg Skole) og Louise Smith samt 3. C, Dansborgskolen og børnepsykolog Søren Friis Smith.

Idé og koncept
Udstillingen blev skabt af Michael Hansen, Pernille Jensen, Fie Reffelt og Marianne Grymer Bargeman

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo