Udstillinger

Matisse i samlingen

SMK har en helt unik samling af fransk kunst med en række værker af Matisse. Samlingen tæller også værker af blandt andre André Derain, Fernand Léger og Georges Braque.

Samlingen rummer både mesterværker af tidens største kunstnere og hovedværker af kunstnere, der udgjorde tidens radikale avantgarde, men som siden er røget i kunsthistoriens glemmebog.

Endnu mere Matisse

I samarbejde med Centre Pompidou i Paris og Metropolitan Museum of Art i New York præsenterede vi et omfattende udvalg af Matisses bedste værker i udstillingen Matisse – fordobling og variation. Men du har stadig mulighed for at opleve Matisse på museet i samlingen Fransk Kunst 1900-1930. Her kan du blandt andet komme helt tæt på et af hans mest kendte værker, Portræt af Madame Matisse. Den grønne stribe, som er en skildring af hans hustru.

En af verdens fineste samlinger

At museet har en så sensationel samling af Matisse-værker skyldes blandt andet ingeniør og kunstsamler Johannes Rump. I slutningen af 1910'erne og begyndelsen af 1920'erne skabte han en af verdens fineste samlinger af Matisse-værker, og i 1928 skænkede han den til museet.

Læs historien om Johannes Rumps samling


arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo