Udstillinger
Succession H. Matisse/BilledKunst Copydan 2012. Henri Matisse, Interiør med guldfiskebowle, 1914.

© Succession H. Matisse/BilledKunst Copydan 2012. Henri Matisse, Interiør med guldfiskebowle, 1914.

© Succession H. Matisse/BilledKunst Copydan 2012. Henri Matisse, Guldfisk og palet, 1914

Guldfiskebowlen som motiv

Med Interiør ved guldfiskebowle og Guldfisk og palet vendte Matisse tilbage til et velkendt motiv: guldfiskebowlen. Begge malerier kunne opleves i udstillingen.

Interiør med guldfiskebowle blev malet i foråret 1914. I 1912 havde han malet en række malerier med netop det motiv. Ligesom i de tidligere malerier skildrede han guldfiskene i en cylindrisk glasskål i stedet for den traditionelle bowle.

Fordelen ved en cylindrisk glasskål

Skålens geometri gav ham en stabil form, som han kunne samle sin komposition omkring. Dens buede former fremhævede på en perfekt måde de kubiske former i møblerne og i selve rummet. Guldfiskebowlen er omdrejningspunktet i billedet og forbinder værelset med udsigten ud over byen.

En fragmenteret, gennemsigtig eksistens

I efteråret 1914 vendte Matisse atter tilbage til motivet og malede en ny version: Guldfisk og palet. Her begyndte han med en gentagelse af det tidligere billede, men med en vigtig forskel: Han tilføjede nu bevidst en afbildning af sig selv. I en skitse, som Matisse sendte til malervennen Camille Camoin, ses kunstneren selv tydeligt med en palet, men i det endelige maleri har han gengivet sig selv som en abstrakt figur. Til højre i billedet ses antydninger af hans ben og venstre arm og fragmenter af hans overkrop og hoved, som er blevet oversat til halvabstrakte arkitektoniske former. I sidste ende blev gengivelsen af hans krop endda så abstrakt, at mange har tvivlet på, om der overhovedet er andet fysisk til stede end hans palet. De abstrakte træk gør billedet til et af Matisses stærkeste svar på kubismen.

Hør om flere værker i lydguiden


Teksten er baseret på Jack Flams artikel Den konkretiserede tid. I udstillingskataloget kan du læse hele artiklen og udforske mange flere af Matisses værker i de 28 artikler.

Du kan købe kataloget i museets boghandel.


arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo