Udstillinger

Forside til Elles, 1896

Kvinde, der vasker sig, 1896

Kvinde i spejlet, spejlet i hånden, 1896

Hverdagens kulisser

De prostituerede var en væsentlig del af den parisiske underholdningsøkonomi, og Lautrec skildringer af hverdagen for disse kvinder er blottet for sentimentalitet, men rummer alligevel en sårbarhed og menneskelighed.

En del af den parisiske underholdningsindustri
Bordellerne var en vigtig del af den parisiske underholdningsindustri. De var et tvetydigt rum i byen. På den ene side var bordellerne en del af det offentlige rum, som generelt var mandens domæne – et offentligt sted, som foregav at være privat. På den anden side var bordellerne også rammen om den offentlige kvindes privatliv.

Mødet mellem mandlig fantasi og kvindelig virkelighed
Albummet Elles viser prostituerede i intime situationer. Kvinderne er fremstillet indadvendte og synes ubevidste om beskuerens tilstedeværelse. Alligevel er der masser af fortællinger i billederne. De flygtigt og dog præcist tegnede interiører, med elementer som en mands hat på et bord eller et kærlighedssymbol på væggen, synliggør mødet mellem mandlig fantasi og kvindelig virkelighed.

Alene og udsatte
I Lautrecs sene fortolkninger af de prostituerede kommer fortabelsen til syne som den anden side af intimiteten. Her skildrer han de prostituerede udenfor bordellet og lader dem fremstå mere alene og udsatte, fx når han viser dem siddende på række, fastklemte op ad væggen.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo