1920’erne: internationalt udblik
Hvis ekspressionismen havde domineret tysk kunst i tiden indtil første verdenskrig, prægede det konstruktive formsprog kunsten i Tyskland i tiden efter.
Kompositionerne var simple, og der blev brugt klare linjer og former, som efterlader et indtryk af struktur. De konstruktive formprincipper blev knyttet til et politisk engagement og et bud på kunstens rolle i et nyt samfund.
Bauhaus – funktionel, rationel og social kunst
Især på kunstskolen Bauhaus, hvor blandt andre Wassily Kandinsky, Paul Klee og László Moholy-Nagy underviste, blev den konstruktive stil tydelig. Man ville skabe arkitektur og billedkunst, som var funktionel, rationel og i pagt med den sociale omverden.
Mestre, lærlinge og svende
Skolen var organiseret med inspiration fra de middelalderlige, tyske lavstraditioner. Professorerne hed derfor ”mestre”, mens eleverne var ”lærlinge”, som hen ad vejen blev til ”svende”. Efter at være blevet introduceret til formgivning på et forkursus blev eleverne tilknyttet værksteder, hvor de blev undervist af to mestre i formmæssige og håndværksmæssige aspekter.
Den arkitektoniske kunst
Tegningen Fimaets Zs hus er et eksempel på Klees arkitektoniske billedforståelse: Det lettere merkantile tema minder om, at kontraktforhold og økonomi indgik i Bauhaus’ undervisning, men ellers tyder de snorlige linjer på en arkitekts tegneteknik, ligesom kvadrater og diagonaler visse steder ligner tagkonstruktioner og vinduer gengivet i en opstalt; andre steder bringer parallelle diagonaler én til at tænke på en bygning tegnet i isometrisk perspektiv. Til højre ses en karakteristisk Klee-form, en pil eller et lyn som symbol på værktilblivelsen som begivenhed eller proces.
© Paul Klee, Firmaets Z's hus, 1922.
Kommentarer (0)
