Udstillinger

1890erne: tragediens fødsel og Käthe Kollwitz

Käthe Kollwitz' serie Væveropstanden blev til i 1890'ernes Nietzsche-begejstring. I hendes skildring af vævernes kummerlige livsvilkår og fejlslagne opstand ses elementer fra tragedien som genre.

Tragedien som kunstens "urform"

Selv om filosoffen Friedrich Nietzsches hovedværker er fra 1870erne og 1880erne, var det først frem mod århundredeskiftet, at hans filosofi vakte opsigt i den tyske offentlighed.

Ifølge Nietzsche er der to sider af kunsten: en apollinsk og en dionysisk. Den apollinske side er kunstens klare fremstillinger, mens den dionysiske side er den ekstatiske kreativitet, der er kunstens forudsætning.

For Nietzsche er kunstens "urform" den oldgræske tragedie, og i Käthe Kollwitz' fremstilling af vævernes opstand genfindes elementer fra denne.

Seriens første blad: Nød

Væveropstanden består af seks grafiske blade. I seriens første blad Nød fortvivler en ung mor over sit dødsmærkede barn i sengen foran sig, og de øvrige figurers magre skikkelser tyder på, at de kan komme til at dele skæbne med barnet.

Væven i baggrunden og garnvinden til højre udgør selvfølgelig en del af miljøskildringen, men introducerer allerede i dette første blad et skæbnetema, som serien som helhed udfolder. For tråden er urbillede på skæbnen: Ifølge græsk mytologi var det skæbnegudinderne, moirerne, der spandt og forvaltede hvert menneskes livstråd.

I de efterfølgende blade skildres vævernes opstand, der ender tragisk.

Käthe Kollwitz, Væveropstanden. Nød, 1897-98.

© Käthe Kollwitz, Væveropstanden. Nød, 1897-98.


arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo