Udstillinger
Rød turbanlilje (Lilium chalcedonicum L.), KKSgb2947/92.

a: Lilium chalcedonicum; (rød turbanlilje), smalbladet; b: Lilium chalcedonicum; (rød turbanlilje), KKSgb2947/92.

Fritillaria imperialis; (kejserkrone), gul, KKSgb2947/84.

Verdenssyn og blomstermalerier

Valget af blomster og måden, de er malet på, afspejler en bestemt forståelse af verden. Den måde, maleren ser verden på, påvirker hans gengivelse af blomsten.

Man ser (og maler) dét, man tillægger betydning. Hvis man ikke tænker, at en blomsts støvdragere er vigtige, så tager man dem ikke nødvendigvis med i sit maleri. Tænk bare på, hvordan et barn tegner en solsikke. Her er det farverne sort og gul, der afgør, om den tegnede blomst ligner en solsikke.

To verdenssyn støder sammen

I blomsterbogen Gottorfer Codex kan vi se, hvordan to måder at forstå verden på støder sammen. Hvor man tidligere forstod verden gennem symboler, fører nye idéer inden for astronomi, fysik, biologi og anatomi i 1600-tallet til et opgør med det gamle symboliserende verdenssyn. 

Det nye mere videnskabelige verdenssyn betød, at Hans Simon Holtzbecker for at gengive planterne så naturtro som muligt også malede deres rødder. Selvom Holtzbecker stræbte efter den videnskabeligt korrekte gengivelse af blomsterne, så har han ikke helt sluppet det symbolske verdenssyn. Flere steder er små mænd og fugle, som på ingen måde er naturtro, kommet med.

Et udsnit af et blomstermaleri fra blomsterbogen Gottorfer Codex

Blomsterbogen Gottorfer Codex er et brydningsfænomen mellem to verdenssyn: det symbolske og det videnskabelige. På den ene side har Hans Simon Holtzbecker taget de grimme rødder med for at være naturtro, og på den anden side ser vi de symbolske fugle, hvis betydning vi ikke forstår.


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo