
© Still fra *ZAN-*185 r.1. 2007
Related Works
Udstillingen "Related Works" af Gerard Byrne blev vist i x-rummet i perioden 5. april - 28. september 2008
Med udstillingen "Related Works" placerede irske Gerard Byrne x-rummet midt i museets faste samling i salene 206, 207 og 208, og satte derved sin kunst i forhold til museets øvrige værker.
Gerard Byrne (f. 1969) interesserer sig for den måde, tid, historie og mening bliver skabt. Han fokuserer ofte i sine værker på, hvordan historien er en midlertidig konstruktion, der hele tiden genskabes. Intet er statisk og alting eksisterer i tid. Dette tema behandles på forskellige måder og kommer til udtryk i værkernes mange lag.
Udstillingen bestod af videoinstallationen *ZAN- *T185 r.1, samt fire værker, der var lavet specielt til denne udstilling: fotografierne A Young Woman Contemplating a Skull, The Reverse of a Framed Painting, The Earth after the Fall of Man og videoen Temporally Removed.

