
© Søren Martinsen, Igennem skoven, 2007
Country Song
Udstillingen "Country Song" af Søren Martinsen blev vist i x-rummet i perioden 6. oktober 2007 - 24. februar 2008
Byen og civilisationen ses ofte som naturens modsætning. Søren Martinsen ( f. 1966) tog i sin udstilling "Country Song" livtag med utopien om det gode liv på landet. Holder klichéerne om landlig fred og harmoni?
Udstillingen præsenterede et dunkelt, psykologisk ladet univers. Installationen både udvider sig i kraft af syv store panoramiske landskabsmalerier, og trækker sig sammen i det klaustrofobiske videoværk. Med hypnotiske detaljer og forenklede former lukker malerierne op mod uendelige verdener og enorme horisontlinier. De mennesketomme landskaber skaber et drømmeagtigt og surreelt univers. Et landskab på lykkepiller.
Copyright: Søren Martinsen

