Hvem er vi

SMK's historie

Museets historie hænger uløseligt sammen med historien om de danske kongers samlinger. Derfor starter historien om museet ikke med bygningen i Sølvgade, som du besøger i dag, men derimod med den tyske maler Albrecht Dürers dagbog. I 1521 skriver maleren, at den danske kong Christian 2. har fået "de bedste stykker af alle mine tryk". Sådan blev grundstenen til Statens Museum for Kunst lagt.

Fra fortid til nutid – de nyeste billeder på Instagram:

Michel Sittow: Portræt af Christian II 1514/1515

Michel Sittow, Portræt af Christian II, 1514/1515

Dürers værker er i dag en del af museets kunstsamling og blev startskuddet til en interesse for billedkunst ved det danske hof. En interesse, som de efterfølgende generationer af konger holdt fast i, om end ihærdigheden og deres sans for kvalitet var svingende.

Christian 4. – en lystbetonet kunstkøber

Christian 4. var en konge med ambitiøse planer for slotsbyggeri og udsmykning. Hans omfangsrige bygningsprojekter krævede billeder til vægge og lofter, så dekorationer blev bestilt og malerier købt, ofte i store partier.

Selvom en betydelig del af Christian 4.s kunst bittert måtte overgives som svensk krigsbytte i 1658, findes meget bevaret, blandt andet på SMK. De værker, kongen købte, vidner om en monark hvis optagethed af billedkunst først og fremmest var lystbetonet. Kunstkender var han ikke.

Kongen lod sig især begejstre af dramatiske scenerier, der med en let aflæselig morale og symbolik kunne bevæge tilskueren. Han takkede for eksempel nej til et fordelagtigt køb af en meget fin samling malerier udført af tidens vigtigste fyrstemaler, den flamske kunstner Peter Paul Rubens.

Karel van Mander, Christian 4., ca. 1640.

Karel van Mander, Christian 4., ca. 1640.

Frederik 5.  – kongernes kunstsamling tager form

Selvom kongerne allerede begyndte at købe kunst i 1500-tallet, var det først med Frederik 5., at der blev skabt en egentlig kunstsamling. Han købte store mængder af ældre europæiske malerier, særligt flamsk og hollandsk kunst.

Frederik 5. havde ikke selv nogen stor interesse for billedkunst, men valgte alligevel at sende kunsthandleren Gerhard Morell på et par indkøbsrejser til Holland. Da Morell vendte tilbage fra den sidste rejse i 1763, var kongen blevet knap 200 malerier rigere.

Det var lykkedes den gesjæftige Morell at erhverve en række berømte kunstværker, som i dag er blandt museets absolutte hovedværker, blandt andet Andrea Mantegnas Kristus som den lidende frelser.

Kongernes samlinger åbnes for offentligheden

I 1827 åbnede forløberen for SMK – Den Kongelige Malerisamling – for første gang for offentligheden i det dengang nybyggede Billedgalleri på Christiansborg Slot.

I 1849 blev de kongelige samlinger statens ejendom under påvirkning af samfundets demokratiske udvikling og afskaffelsen af enevælden. Kongernes samlinger blev på Christiansborg Slot, indtil slottet brændte i 1884.

Wilhelm Marstrand, Kunsthistorikeren, professor Niels Lauritz Høyen, 1868

Dansk guldalderkunst

Kunsthistorikeren Niels Lauritz Høyen tiltrådte som inspektør for kongernes samling i 1839. Han var en magtfuld herre, som ved siden af arbejdet som inspektør var kunstkritiker og professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi. 

Hvor kongernes samling primært bestod af vesteuropæisk billedkunst fra ca. 1300 til 1800 med tyngdepunkter inden for hollandsk, flamsk, italiensk, fransk og tysk kunst, rettede Høyen opmærksomheden mod dansk kunst. Høyen mente, at billedkunsten var et nationalfolkeligt anliggende.

Han erhvervede gerne malerier, som dyrkede det nationalromantiske, og sikrede, at de danske guldaldermalere blev en del af samlingen. Museets enestående samling af værker af C. W. Eckersberg og hans elever skyldes Høyens fokus på dansk kunst.

Christiansborg Slot brænder

Natten mellem 3. og 4. oktober 1884 brændte Christiansborg Slot ned til grunden. Den aldrende Christian 9. skulle efter sigende have kastet sig ud i redningsarbejdet af de mange malerier. Hvis anekdoten holder stik, er det ikke utænkeligt, at den royale nødhjælp har haft betydning for den spektakulære evakuering af de mange kunstværker. 

Store lærreder blev hurtigt, effektivt og præcist skåret ud af deres rammer, så de i prioriteret rækkefølge kunne fragtes ud gennem de snævre korridorer i den brændende bygning. Langt de fleste og vigtigste kunstværker blev reddet.

Det nye museum ca. 1896

Statens Museum for Kunst åbner

I en kort årrække var værkerne fra Christiansborg Slot hjemløse, men i 1896 rykkede de ind i det nyopførte Statens Museum for Kunst i Sølvgade i København. Arkitekt Vilhelm Dahlerup (1836-1907) stod bag den monumentale og karakterfulde museumsbygning. Han var en af tidens førende arkitekter, og som få andre satte han sit præg på København. Han tegnede blandt andet også Det Kongelige Teater og Ny Carlsberg Glyptotek.

Museets ophængning af værkerne ca. 1900

Museets ophængning af værkerne ca. 1900

Museumsbygningen blev fra første færd mødt med kritik. Man fandt byggestilen for tung og gammeldags. Desuden var der allerede dengang ikke nok plads til de mange kunstværker, der blev hængt op på stort set samme måde som på Christiansborg Slot.

I tråd med tidens salonophængninger hang malerierne fra gulv til loft i tætte forløb. De indbyrdes kunsthistoriske sammenhænge var ikke nødvendigvis synlige i den måde, værkerne blev præsenteret på. I stedet var det et sandt sansebombardement, der mødte publikum. Ofte var malerierne parret efter æstetiske hensyn: Store øverst og små nedenunder hang i en vis dekorativ og symmetrisk orden.

Tre samlinger i ét museum

Sammen med kongernes samlinger af malerier og skulpturer – også kaldet Den Kongelige Malerisamling – rykkede Den Kongelige Kobberstiksamling og Den Kongelige Afstøbningssamling ind på museet.

Kobberstiksamlingen er en af de ældste grafiske samlinger i verden og består af tegninger, akvareller, raderinger, træsnit, litografier, fotografier og andre former for kunst på papir. De mere end 240.000 værker spænder vidt med værker fra blandt andre Dürer, Rembrandt, Goya, Toulouse-Lautrec til Bruce Nauman og Louise Bourgeois.

H.W. Bissen, Brygger J.C. Jacobsen, 1865.

H.W. Bissen, Brygger J.C. Jacobsen, 1865.

Den Kongelige Afstøbningssamling blev til i 1800-tallet, hvor særligt bryggeren Carl Jacobsen (1824-1941) sammen med kunsthistorikeren Julius Lange (1838-96) erhvervede mange gipsafstøbninger af skulpturer fra alverdens samlinger og museer.

Idéen var at lave kopier af de største mesterværker. Samlingen havde et bredt uddannelsesmæssigt formål: Man mente, at afstøbningerne havde en opbyggelig effekt på borgerne, der skulle kende deres kunsthistorie.

I dag kan samlingen opleves i Vestindisk Pakhus på havnefronten i København.

Ombygning af museet

I 1960'erne gik kongelig bygningsinspektør Nils Koppel i gang med en større ombygning af museets indre for at få mere plads. Den enorme trappe, som oprindeligt fyldte hele museets forhal, måtte vige. I stedet byggede man den store indgangshal, museet har den dag i dag.

Tomás Saracenos værk Biospheres udstillet på SMK.

© SMK på Flickr: Billede af Tomás Saracenos Biospheres uploadet af Tobias Fonsmark.

Desuden blev to lysgårde midt i museet overdækket. Man kommer ind i de nu overdækkede gårde fra hver sin side af forhallen. De bruges i dag oftest til større særudstillinger.


Ved at bygge museet om og opmagasinere Den Kongelige Afstøbningssamling blev museets udstillingsareal næsten fordoblet.

Det nye hus

I 1998 åbnede den nye fløj tegnet af Anna Maria Indrio fra C.F. Møllers Tegnestue. Den nye, modernistiske bygning er placeret parallelt med Dahlerups gamle og åbner museet ud mod det omkringliggende Østre Anlæg.

De to vidt forskellige arkitektoniske udtryk ligger adskilt, men er forbundet af den glasoverdækkede Skulpturgade, og på 1. sal forbindes de af gangbroer.

Museets tilbygning set fra Østre Anlæg.

Museets tilbygning set fra Østre Anlæg.

Museets samling af moderne kunst og samtidskunst

Med tiden er museets samling af kunst vokset støt, så der i dag er godt 260.000 værker. Museet har fået mange af sine moderne værker fra store kunstsamlere.

For eksempel har museets samling af fransk kunst en enestående position i både Danmark og udlandet, fordi ingeniør Johannes Rump i 1927 donerede sin samling af fransk kunst til museet, heriblandt 25 værker af Henri Matisse.

Læs historien om Rumps Samling

På samme måde modtog museet i 1959 en omfattende donation af malerier, akvareller og grafik af Emil Nolde som arv fra kunstneren. Kun Nolde Stiftelsen i Seebüll har en mere betydelig samling af hans kunst.

Siden 1985 er museets samling af dansk samtidskunst desuden blevet suppleret med international kunst. Kriteriet for at købe international kunst er, at den skal have haft betydning for det danske kunstliv. Derfor bliver der også lagt stor vægt på samspillet mellem den danske og udenlandske kunst, når den nyeste kunst præsenteres på SMK.

Oplev museets kunstsamling i dag

Museets store kunstsamling kan i dag opleves i museets faste udstillinger Europæisk Kunst 1300-1800, Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900, Fransk Kunst 1900-1930 og Dansk og International Kunst efter 1900. Derudover kan værker fra Den Kongelige Kobberstiksamling ses i studiesalen, mens Den Kongelige Afstøbningssamling kan besøges i Vestindisk Pakhus på havnefronten i København.

Vil du vide mere?

Britta Tøndborg, From Kunstkammer to art museum: Exhibiting and cataloguing art in the royal collections in Copenhagen, in the eighteenth and nineteenth centuries. Ph.D. thesis. Courtauld Institute of Art & Statens Museum for Kunst, 2004. 

Peter Hertz, Den Kongelige Malerisamlings tilblivelse, Kunstmuseets Aarsskrift. VIII-X. København, 1924, s. 358-390. 

Villads Villadsen, Statens Museum for Kunst 1827-1952, Statens Museum for Kunst & Gyldendal, København, 1998.

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo