Presse

Fra filmen Bongo/Ninths (1974) af Gordon Matta-Clark

Udstilling | 1.nov.2010

Mellem anarkistisk arkitektur, farveblindhed og institutionskritik.

DOUBLE TAKE på Statens Museum for Kunst præsenterer film og video af ti internationale kunstnere i ny visningssituation. DOUBLE TAKE er skabt i samarbejde mellem Statens Museum for Kunst og CPH:DOX og åbner ved festivalens start 4. november 2010 og vises indtil 2 januar, 2011.

DOUBLE TAKE er en installation, hvor to kunstnere fra forskellige traditioner og generationer mødes. Film- og videoværker af fem kunstnerpar vises forskudt i en parallel visning, hvor publikum på skift ser et værk af henholdsvis ene og den anden kunstner. Visningerne finder sted i et særligt designet rum på Statens Museum for Kunst.

Fra farveblindhed til bøllebank
Ambitionen med DOUBLE TAKE er ikke at understrege en eventuel indflydelse fra en ældre kunstner til en yngre. I stedet skabes et mellemrum, hvori der kan opstå uventede og uforudsigelige refleksioner af æstetisk og tematisk karakter. Værkerne er både underholdende, fascinerende og slet og ret fantastiske. Tematisk strækker de sig over emner så forskellige som satiriske kvindelivsskildringer, farveblindhed, campede Hollywood fantasier, dekonstruktivisme, bøllevold og institutionskritik.


De medvirkende kunstnere er:
Chantal Akerman: Saute ma ville/ Keren Cytter: Der Spiegel
Gordon Matta-Clark: Bongo Ninths / Cyprien Gaillard: Desniansky Raion
Ron Rice: Chumlum / Ange Leccia: Adolescence
Sean Snyder: Exhibition Simon Dybbroe Møller: The Plain
James Benning: Pig Iron / Sofie Thorsen: The Achromatic Island


Succesfuldt samarbejde
Statens Museum for Kunst og CPH:DOX har de seneste år og med stor succes samarbejdet på de to store udstillingsprojekter Reality Check og RE:THINK. Med DOUBLE TAKE omfatter dette samarbejde for første gang en kommissionering af et ny, dansk værk.


DOUBLE TAKE vises i hele museets åbningstid fra 4. november 2010 – 2. januar 2011.

Gratis entré.

For yderligere oplysninger:

Statens Museum for Kunst
Peter Kirkhoff Eriksen
Pr koordinator
E peterkirkhoff.eriksen_@_smk.dk
T +45 3374 8423
M +45 2559 7807

Formally Yours: Chantal Akerman & Keren Cytter
Chantal Akerman (f. 1950, Belgien) var blot 18 år gammel, da hun i 1968 debuterede med den anarkistiske Saute ma ville. I filmen optræder hun selv optræder som husmor på glatis i det muntre køkken i en revolutionær teenage-parodi på småborgerskabets trange kår. Med Chaplin og Godard som referencer kaster den unge Chantal alt over bord, og styrer samtidig med katastrofekurs imod sin egen opløsning. De sort-hvide billeder bærer en feministisk kritik af de domestiske rutiner, der reducerer den hjemmegående husmoders tilværelse til en klodset og ensom ballet af vaner og gentagelser.

Den fremstormende kunstner Keren Cytters (f.1977, Israel) videoværker er et studie i sociale og kulturelle klichéer: ironisk, fragmenteret og udadvendt, og som hos Akerman set fra et kvindeligt synspunkt. Der Spiegel (2007) udspiller sig omkring en ventende kvinde, som får selskab af to kavalerer i en lille lejlighed. I baggrunden ses et letpåklædt valkyriekor som giver deres besyv med i en uafbrudt fuga af gode råd og kommentarer.I løbet af filmen fremstiller Keren Cytter en karikatur på en damebladsfantasi, og på den kærlighedssøgende kvinde som melodramatisk
arketype. Det hele er afleveret i et visuelt sprog som drilsk og provokerende går tæt på virkeligheden.

Anarchitecture: Gordon Matta-Clark & Cyprien Gaillard
Den amerikanske kunstner Gordon Matta-Clark (1943 –1978) var en pioner i udviklingen af en form for dekonstruktiv skulpturel praksis, som indebar at skære nedrivningsmodne bygninger i stykker.
Velvidende at få af hans egentlige ’værker’ ville overleve, dokumenterede Gordon Matta-Clark mange af sine aktioner i 1970’erne på film og video. Bongo/Ninths er et værk, der krydser grænser imellem arkitektur, performance, film og absurd teori. Husfacaden på et lille hus i New York-forstaden Niagara Falls bliver skåret over i ni lige store dele af Matta-Clark og hans sjak, så bygningens indre bliver synligt udefra. En time senere blev huset revet ned.

Den unge kunstner Cyprien Gaillards (f.1980 Frankrig) på en gang storladne og minimalistiske videoværker koncentrerer sig om ruinerne af den nære fortids arkitektoniske og politiske utopier. Den apokalyptiske videovision Desniansky Raion har taget navn efter et gigantisk, socialistisk betonbyggeri i Beograd. Filmen starter dog i St. Petersborg, hvor hooligans mødes i hundredvis for at smadre sig selv og hinanden i organiserede kæmpeslagsmål på en bro. Og ender med en helikoptertur henover et uddødt boligområde, der mest ligner en anden planet.

Cyprien Gaillard optræder også live med den franske musiker Koudlam til en eksklusiv performance på Statens Musem for Kunst i forbindelse med AUDIO:VISUALS lørdag den 13/11 kl. 20.00.


Exhibition & The Plain: Sean Snyder & Simon Dybbroe Møller
Sean Snyders (f.1972, USA) værk kredser om forholdet mellem teknologi, kommunikation, ideologi og kunst. Mere præcist den måde kunsten cirkulerer på i kredsløbet fra kunstner via stat og institutionen til publikum. Filmen Exhibition består af arkivoptagelser fra et ukrainsk kunstmuseum i slutningen af 60'erne, hvor proletariatet får en pædagogisk indføring i genren 'socialistisk realisme'. Snyders strategi er imidlertid ikke rent ironisk. I værket analyserer han propagandaen i den sovjetiske pædagogik som et udtryk i sin egen ret, med sin egen historiske status, der ikke blot kan reduceres til en kitschet kuriositet.


Simon Dybbroe Møller (f.1976, Danmark) mimer i The Plain den klassiske kunstformidling, som man kender den fra 60’ernes og 70’ernes tv-programmer: Kameraet zoomer ind på en detalje i et abstrakt maleri, mens en voice-over forklarer om flader, komposition og geometriske principper. Mens billedsiden fortsætter sin rastløse panorering hen over nonfigurative malerier, skifter den pædagogiske voice-over imidlertid fokus. Med den samme omhyggelige terminologi fortælles der nu om relationen mellem deltagerne i et fashionabelt middagsselskab, om monolitiske skyskrabere og om limousiner med tonede ruder. Som ofte i Dybbroe Møllers værker endevender også The Plain historiske kunstpraksisser og deres reception med lige dele kritisk ironi og veneration.


Regarding Time: James Benning & Sofie Thorsen
James Benning (f.1942, USA) har skiftet film ud med video og taget hul på en ny æra i sin mere end 40 år lange karriere som filmskaber med speciale i betragtningens kunst. I værket Pig Iron optaget i Tyskland har ny teknologi givet Benning muligheder for at tage sin research et skridt videre i retninger, der ikke har været mulige hidtil. Filmen viser en halv time lang optagelse fra et stålvalseværk, hvor der fremstilles jern i en fortløbende proces. Det endelige værk er egentlig tættere på et bevægeligt fotografi og er ført igennem som et eksperiment i nærmest videnskabelig forstand. Det knivskarpe high definition-billede rumsterer af alle de små forandringer, som det undergår i løbet af sin halve times udstrækning. Pig Iron er kommissioneret af den koreanske Jeonju Film Festival som en del af Digital Project 2010.

Den danske billedkunstner Sofie Thorsens (f.1971) The Achromatic Island er ligesom James Bennings en film om at se. Som en konceptuel synsprøve konfronterer den både tilskueren og sin usynlige hovedperson med en række statiske long-takes af de pittoreske landskaber på øen Fur i Limfjorden. Her gjorde en sjælden, arvelig øjensygdom indtil 1930’erne gjorde en række af beboerne farveblinde og følsomme overfor lys. Med udgangspunkt i et interview med en ældre mand forsøger Thorsens film at genskabe den farveblinde oplevelse fotografisk. The Achromatic Island er imidlertid baseret på yderligere, medicinsk research, hvis grænser først bliver tydelige i Thorsens projekt: er det muligt at forklare det synlige i ord? Og kan et menneskes perception rekonstrueres fotografisk?

Cool Sentiments: Ron Rice & Ange Leccia
I Ron Rices (1935 -1964, USA) film Chumlum optræder den flamboyante performance-kunstner Jack Smith i rollen som sultan i en sensuel maskerade i noget der ligner et mellemøstligt harem. I virkeligheden er det et loft på downtown Manhattan på et tidspunkt i 60’erne. Chumlum er en orientalsk fantasi, en opiumsdrøm med rødder tilbage til  Baudelaire, Rimbaud og 1940’ernes B-film. Døsige og farvetunge billeder ligger i lag henover Smith og hans dekadente venner, og det samme gør en vedholdende drone-agtig sitarmusik. Med Hollywood som model præsenteres man for filmen som forførende illusionskunst, billig luksus og eskapistisk ’drug’. Men på et budget, der ikke formår at sminke virkeligheden bag billederne bort. Filmen præsenterer en fascination af det forlorne, eksotiske, vulgære og alligevel sært virkelige. Med andre ord ’camp’, hvor emotionel autenticitet ikke er et spørgsmål om realisme, men om en særlig sanselighed.0

Adolescence af Ange Leccia (f.1952 Frankrig) begrænser sig til tre filmiske greb: close-ups, slowmotion og popmusik. Hver for sig er disse greb designet til at kalde følelserne frem og når de kombineres overtrædes alle kunstens regler for god smag og kutyme. I hænderne på den franske video- og billedkunstner Ange Leccia bliver de overbelyste videobilleder fra et kamera købt i et supermarked imidlertid til en kølig hyldest til de sårbare, unge ansigter der kigger tilbage på én fra lærredet. Hvor Ron Rices underground-æstetik refererer til Hollywood, arbejder Leccia med det ’kunstløse’ videobillede og med euro-kitsch.

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo