Presse

Nicolai Abildgaard: Billeder (fra venstre) Adrastos dræber sig ved Atys’ grav, ca. 1774-75. ARoS Aarhus Kunstmuseum. Lykkens tempel, 1785. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot

Udstilling | 22.jun.2009

Stor Abildgaard-udstilling på Statens Museum for Kunst

Virtuos hofmaler, åbenmundet systemkritiker og dansk malerkunsts oversete farfar. Nicolai Abildgaard er en af de mest mærkværdige og modsætningsfyldte skikkelser i dansk kunst. En revolutionær kunstner forankret i den klassiske tradition, som hele tiden balancerede på kanten af det tilladelige. Udstillingen, som for nyligt har været vist på Louvre i Paris og Hamburger Kunsthalle, rundes af i en markant udvidet version i København til efteråret.

Nicolai Abildgaard
Kroppen i oprør
Statens Museum for Kunst
29. august 2009 – 24. januar 2010

Bevæbnet med guder, mytologiske væsner, grov satire og et moderne samfundssyn gjorde Nicolai Abildgaard (1743-1809) sin kunst til talerør for reformer i en brydningstid med enevælde, sociale uretfærdigheder og stækket ytringsfrihed. Trods hans internationale orientering og alsidige og vægtige livsværk har Abildgaard længe stået i skyggen af eleven C.W. Eckersberg og de efterfølgende mere folkekære og milde guldaldermalere. Udstillingen på Statens Museum for Kunst, som markerer 200-året for Abildgaards død, er med godt 150 værker den første store præsentation af Abildgaard i Danmark siden 1916.

Hofmaler og revolutionær
Når Eckersberg som oftest udnævnes som dansk malerkunsts fader, må Nicolai Abildgaard indtage positionen som den ubestridte farfar. Han fungerede ikke blot som Eckersbergs notorisk belæste og ubarmhjertige professor ved Kunstakademiet i København, hvor han også underviste andre begavede elever som Bertel Thorvaldsen, Caspar David Friedrich og Philipp Otto Runge. Abildgaard var med sit internationale udsyn også blandt de første danske kunstnere til at trække impulserne fra resten af Europa til sig, hvilket satte et markant aftryk i hans kunst såvel som politiske overbevisning.

Forud for sin tid var Abildgaard indbegrebet af den romantiske forestilling om kunstneren som kompromisløs enspænder, der går sine helt egne veje. Optaget af det nye og farlige, der udgik fra Paris før og efter 1789, blev Abildgaard allerede tidligt en fremskridtets og revolutionens kunstner. Hans forhold til kongehuset var af samme årsag anspændt. Vel fungerede han i en årrække som hofmaler, bl.a. med sin udsmykning af Riddersalen på Christiansborg – en pragtpræstation, hvoraf det meste gik op i flammer ved kongeboligens brand i 1794. Men selv i denne udsmykning, som udstillingen viser de overlevende værker fra samt forstudierne til, fremviste Abildgaard en subtil men kritisk nytænkning af magthavernes position i samfundet. Og hans kunstneriske integritet skulle ikke antastes. ”Jeg er ikke nogen blyant” var bemærkningen til hoffet, da Abildgaard tilsyneladende følte sig for dikteret omkring én af de mange bestillingsopgaver. Samfundskritikken blev endnu mere udtalt i en række grafiske værker, som Abildgaard under pseudonym udførte sammen med kobberstikkeren C.F. Clemens. Udstillingen viser talrige eksempler på disse satiriske blade udgivet i serien Kiøbenhavns Skilderier, hvor Abildgaard med udpræget sans for det lavkomiske vendte vrangen ud på regimet og de særligt privilegerede i samfundet.

Kroppen i oprør – klassicisme med kant
Udstillingen på Statens Museum for Kunst samler såvel bredden som de vigtigste hovedværker i Abildgaards produktion. Med hovedvægt på maleri integrerer udstillingen også for første gang tegninger, grafik og eksempler på hans møbelproduktion i en samlet præsentation. Et gennemgående træk i udstillingen er Abildgaards forhold til traditionen samt hans vedvarende forsøg på at vriste sig fri af denne og skabe en særlig kunstnerisk identitet. Hans værk har rødder i nyklassicismen, og Abildgaard selv var yderst velbevandret i de litterære klassikere, hvilket i den grad præger hans motiver. Men i tråd med de gryende tendenser i udlandet blev Abildgaards kunst også til en vedvarende polemik mod nyklassicismens ideal om det skønne og afbalancerede i billedet. Både i komposition, farve- og motivvalg ligger Abildgaards værker langt fra harmoni og stille værdighed. Her hersker i stedet uro, syner, smerte og andre heftige følelser. Særligt menneskekroppen, der er et ledemotiv i hele livsværket, blev Abildgaards foretrukne form til at udtrykke det groteske, voldsomme og forfærdende. Ligesom med sin flittige brug af mytologiske og historiske scener anvendte Abildgaard kroppen som symbol på begreber som magt, smerte, uretfærdighed og oprør. I dette greb lå også en ambition om at delagtiggøre beskueren og fremprovokere følelser, stillingtagen og en bevidsthed om det omgivende samfund.

Med godt 150 værker favner udstillingen Abildgaards livsværk fra de tidlige år til den sene produktion. Udstillingen er som sådan retrospektiv men undviger en typisk kronologisk ophængning. De mange værker præsenteres i stedet i tematiske grupper, som belyser hovedtrækkene hos Abildgaard.

Bogudgivelse
I anledning af udstillingen udgiver Statens Museum for Kunst en stor bog om Abildgaards liv og værk.
Nicolai Abildgaard. Kroppen i oprør.
Ca. 300 sider, rigt illustreret.
Koncept, introduktion og hovedartikel af Thomas Lederballe. Derudover artikler af Charlotte Christensen, Louise Fussing, Thomas Lederballe, Kasper Monrad, Martin Myrone og Karsten Ohrt. Bogen rummer desuden tidslinje, enkeltværkomtaler og bibliografi.
Dansk og engelsk version.
Pris: 298 DKK. ISBN 978-87-92023-34-6.


Udstillingen er støttet af OAK Foundation Denmark

For yderligere oplysninger:
Pressekoordinator
Jakob Fibiger Andreasen
T +45 3374 8474
M +45 2961 6949
E jakob.fibiger_@_smk.dk

Museumsinspektør
Thomas Lederballe
T +45 3374 8534
E thomas.lederballe_@_smk.dk

Senest opdateret: 10.dec.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo