Presse

©

ULK | 20.okt.2009

UNGKUNST09 – kunstfestival 23. - 28. oktober

40 kunstnere deltager og diskuterer kunst ved dette års kunstfestival af og for unge kunstnere og kunstinteresserede. UNGKUNST er i år arrangeret i samarbejde med Statens Museum for Kunst og byder på fem dage med udstilling, koncerter og kunstnerisk debat. Visionen er at åbne døre og danne rum for inspiration, kommunikation og udvikling blandt de unge.

I år præsenteres UNGKUNST i samarbejde med Unges Laboratorier for Kunst på Statens Museum for Kunst. 40 kunstnere i alderen 16-30 år mødes for at udstille deres kunst, danne netværk, skabe debat og lade sig inspirere af hinanden.

UNGKUNST09
I den anledning inviterer UNGKUNST09 til fem dages kunstnerisk festival med koncerter, workshops og artisttalk i Råhusets treetagersbyggeri på Onkel Dannys Plads nr. 7. Det sker i dagene 23. - 28. oktober.

Festivalen byder på maleri, fotografi, installation, video, skulptur og dans, ligesom der er lagt op til, at alle kan deltage aktivt i det kreative projekt. Her er plads til alle kreative sjæle uanset baggrund og uddannelse. Derfor stilles der ingen krav til deltagerne, andet end viljen til og ønsket om at dele kunsten.
Læs mere om UNGKUNST.

u.l.k.
Unges laboratorier for Kunst også kaldet u.l.k. er et kunst-community for alle der interesserer sig for kunst, men især for unge. I u.l.k. møder de unge kunsten, kunstnere og forskere og formidlere, der lytter til deres holdninger og sammen kan de skabe noget, der bliver taget seriøst.

u.l.k. er et laboratorium for viden og nye ideer, hvor brugere sammen med museet kan eksperimentere med nye udtryksformer. Her er der mulighed for at  mixe gammelt og nyt; guldalderkunst med elektronisk musik, performance med Youtube-videoer og undervisning og egne kunstneriske produktioner med 700 års kunsthistorie.

u.l.k. er åbent døgnet rundt på www.smk.dk/ulk.
Her på sitet kan de unge kommunikere med andre unge, uploade egne værker, få feedback og dele kunstoplevelser og links med hinanden.

For yderligere oplysninger:

Kunstformidler
Louise Bugge Jacobsen
T +45 3374 8575
E louise.jacobsen_@_smk.dk

Senest opdateret: 19.dec.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo