Projekter på SMK

Kunstværker af plastik - hvordan bevarer vi dem for eftertiden?

Et EU- finansieret forskningsprojekt på Statens Museum for Kunst i samarbejde med Konservatorskolen er med til at afdække hvilke udfordringer konservatorerne står overfor, når de skal sikre værker af Enestående National Betydning (ENB) af plastik.

© Per Kirkeby, Et romantisk billede, 1965. Copyright: Per Kirkeby

I en plastik-tid
Vi bruger plastik til alverdens ting i hverdagen, fordi materialet kan formes og bruges i et utal af faconer, former og størrelser for eksempel køkkenredskaber, sko, tasker og byggematerialer - men også i kunstværker. Mange værker på Statens Museum for Kunst er lavet enten helt eller delvis i plastik for eksempel akrylmaling, skumgummi, støbte akrylplader, polyester og fiberglas.

Plastikproblemer
Alle materialer bliver nedbrudt med tiden. Med plastik er der særlige problemer, fordi plastik nedbrydes meget hurtigere end de fleste andre materialer. De forskellige polymerkæder, som plastiktyperne består af, nedbrydes på hver deres måde.

For eksempel indeholder mange plastiktyper blødgørere, så de bliver fleksible og elastiske. Når en polymerkæde begynder at nedbrydes, bliver blødgørerne presset ud mod plastikkens overflade, hvilket ofte gør overfladen klistret, gullig eller porøs.

De tre mest almindelige årsager til nedbrydning af plastik er:

• Varmepåvirkning
• Lys
• Kemikalier

Det bedste er mørke og kulde
Bevaringen af værker med plastik kræver derfor en aktiv, forebyggende indsats ved at holde lysniveauet lavt og kontrollere temperatur, luftfugtighed og luftbårne forureningskilder - både når værkerne er i udstillingssalene og på magasin. Den optimale opbevaring på magasin er i mørke, kulde og stabile omgivelser med passende udluftning, da nogle plastiktyper udsender syre-gasser.

Begrænsninger i nuværende konserveringspraksis
Men, den største udfordring i den forebyggende bevaringsindsats er, at når nedbrydningen først er begyndt, så fortsætter den – om end langsommere – selv om værket er placeret i de optimale kølige omgivelser og med lidt eller intet lys.

Bevaringen afhænger derfor også af en aktiv konserveringsindsats, det vil sige reparation af skadede dele og fjernelse af nedbrydende forureningskilder så som støv fra værkets overflade.

Hvordan holder vi plastikoverfladen ren?
For at sikre plastikken lang levetid er det afgørende, at rengøringen af overfladen sker uden, at nedbrydningsprocessen accelererer. Plastik kan reagere kraftigt på kemikalier, rengøringsmidler og selv vand, og da plastik ofte er elektrostatisk, og derfor ligefrem tiltrækker støv, er det en stor udfordring at holde overfladen ren.

Det er især vanskeligt for malede overflader som ENB-værket Et romantisk billede Per Kirkeby fra 1965. Maleriet er lavet med emaljelak og plastmaling og repræsenterer en særlig fremtidig udfordring for konservatorerne. Kan denne overflade renses? Og hvilke metoder skal vi bruge for at gøre det? Dette spørgsmål er essentielt i forskningsprojektet.

Skrevet af
Louise Cone, Konservator, Samtidskunst

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo