Projekter på SMK

Visionen for den nye Museumshave

Museumshaven i dag

Haven er i dag begrænset af et barokinspireret design fra 1919 med et stramt stisystem, roser, buskbomhække og rækker af træer ud mod gaden. Haven lukker af i stedet for at åbne op mod passerende på Sølvgade og Østre Voldgade, og der mangler frirum til aktiviteter og plads til bevægelighed indenfor i haven.

Med sine 7500m2 er haven på størrelse med Rådhuspladsen og har et enormt potentiale.

Den nye museumshave

Visionen for Museumshaven er en åben og imødekommende indgang til museet med gode muligheder for ophold og socialt samvær, hvor der kan være forskellige aktiviteter for en mangfoldighed af brugere. Uanset om man er børnefamilie, studerende, hundelufter eller turist skal haven føles som et frirum.

Visionen for Museumshaven er, at den er:

  • Åben og imødekommende
  • Rummelig med plads til mangfoldighed
  • Et socialt mødested
  • En grøn have
  • Tilgængelig for alle brugere
  • Bæredygtig

Museumskvarter
Museumshaven skal også bidrage til et øget fokus på museerne nær parkerne i området: Rosenborg Slot, Davids Samling, Filmhuset, Statens Naturhistoriske Museum, Den Hirschsprungske Samling og Statens Museum for Kunst. Museerne ligger alle midt i København blandt smukke grønne områder og rummer tilsammen Danmarks største og ypperste samling af kunst og naturarv.

Planter i den nye have

I den nye have kommer du til at kunne opleve følgende planter: 

Træer

  • Askbladet løn (Acer negundo)
  • Ær/ahorn (Acer pseudoplatanus)
  • Stilkeg (Quercus robur)
  • Almindelige robine (Robinia pseudoacacia)
  • Rød løn (Acer rubrum)
  • Almindelig magnolie (Magnolia solangeana)
  • Vingevalnød (Pterocarya fraxinifolia)


Buske

  • Almindelig syren (Syringa vulgaris)


Løg

  • Diverse forårsløg i violette, blå og hvide nuancer
Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo