Projekter på SMK

Rådgivningspaneler – nationalt og internationalt

SMK Digital etablerede i 2008 et dansk såvel som et internationalt rådgivningspanel, bestående af kapaciteter indenfor relevante fagområder såsom digitale medier i museer, journalistik, brugerinddragelse samt organisationsstrategi og -ledelse.

I udgangspunktet var planen at invitere rådgivningspanelerne ind samlet med faste intervaller til workshop-dage på museet. Efter de to første år af programmet, hvor vi benyttede denne model, blev det mere relevant at trække på rådgiverne individuelt, i situationer hvor deres specifikke kompetencer kunne sikre en velfunderet og bæredygtig proces. 

Etableringen af rådgivningspaneler har været afgørende for SMKs direkte og strukturerede adgang til et netværk af højt profilerede og fagligt yderst kompetente professionelle fra danske og udenlandske organisationer. Adgangen til et hold af rådgivere af internationalt format har været uhyre værdifuld for vores arbejde, og har gentagne gange hjulpet os til at træffe afgørende strategiske beslutninger.

Dansk rådgivningspanel

Internationalt rådgivningspanel

Tiltag

  • Løbende rådgivning og idéudveksling med medlemmer af panelet
  • Rådgivningsdage med det danske rådgivningspanel 2008-09
  • Besøg af det internationale rådgivningspanel til workshops på SMK 2009
  • Web TV-undersøgelse i samarbejde med MoMA og Tate
  • Merete Sanderhoff, projektforsker tilknyttet SMK Digital: studieophold 2011 i USA
  • Nina Simon som keynote speaker og workshop-leder på NODEM 2010
  • Michael Edson som keynote speaker på NODEM 2010 og Sharing is Caring 2011 samt strategisk rådgivning
  • Allegra Burnette og David Hart som speakers på symposiet Web TV i museums- og kunstformidling 2012
Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo