Støt museet

Kunstværker som donation til Statens Museum for Kunst

Statens Museum for Kunst gør en stor indsats for at sikre den kunstneriske kulturarv for eftertiden samt inddrage nutiden i den. Det er derfor med stor taknemmelighed, at museet modtager mange og vigtige donationer og testamentariske gaver. Glæden kan spores i eftertiden og blandt nutidens besøgende, som kan gå på opdagelse i en alsidig kunstsamling af varierende udtryk og form.

Lovgivning giver fordele
Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri og hovedmuseum for dansk og udenlandsk kunst fortrinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år 1300. Kulturarven er således museets fundament, som vi beskytter og bevarer til fremtidens generationer. I rollen som moderne kulturinstitution er det særlig vigtigt også at inddrage nutiden i kulturarven – en arv, som tilhører os alle. Uden de mange donationer af værker ville museet ganske enkelt ikke kunne tilbyde et så alsidigt og repræsentativt udvalg af kunstværker af højeste kvalitet.
Museet har med stor taknemmelighed modtaget mange og vigtige værker som donationer eller testamentariske gaver. 1. januar 2005 trådte skattelovgivningsbestemmelser i kraft, som giver skattemæssige fordele til giveren. Vi gør opmærksom på, at museet forbeholder sig ret til at afvise værker.

Kontakt
Du kan altid rette henvendelse og få information og dine muligheder hos:

Hanne Støvring
Fundraisingansvarlig
Telefon:+45 3374 8561
Email: hanne.s_@_smk.dk

Senest opdateret: 22.mar.2013
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo