Forskning

Projektbeskrivelse af ph.d. projekt

Af Ph.d. stipendiat Mette Houlberg Rung

E-mail mette.houlberg@smk.dk

Arbejdstitel: Museumsoplevelser: En undersøgelse af voksnes oplevelser i den permanente samling på Statens Museum for Kunst

Projektets varighed: 1. oktober 2006 – 15. sept. 2011

Vejledere: Hovedvejleder: Dr Vivien Golding, vejleder: Dr Sandra Dudley Department of Museum Studies. University of Leicester, UK

Samarbejdspartnere: Projektet har base på Statens Museum for Kunst under formidlingschef Berit Anne Larsen og forskningschef Peter Nørgaard Larsen. Derudover er projektet tilknyttet Kulturarvens Forskerskole og finansieret af Kulturministeriet og Statens Museum for Kunst.

Formål og forskningsspørgsmål

I 2005 besøgte over 400.000 mennesker Statens Museum for Kunst. Nogle kom i grupper eller som familie, andre besøgte museet alene, men de fleste voksne havde arrangeret at se museet med en god ven eller kæreste for at få nogle inspirerede og sociale timer i museet. (Statens Museum for Kunst 2007) Museets mission er at ”berige og bevæge mennesker gennem kunsten” (Statens Museum for Kunst 2005). Men hvordan gøres dette og hvad sker der når de voksne museumsbrugere oplever samlingerne?

Udover nogle få initiativer er der i dansk kontekst ikke foretaget nogen større brugerundersøgelser på kunstmuseer og det betyder, at der er et udsøgt behov for til bunds at undersøge og udvikle området i Danmark. Dette er understreget af Helene Illeris, som i hendes rapport fra Nordiska Akvarellmuseet i 2004, konkluderede, at det var nødvendigt med en systematisk, interdisciplinær og empirisk undersøgelse af brugeroplevelser (Illeris 2004 p.12). Denne konklusion blev underbygget og videre forklaret i ’Udredning om museernes formidling’ udarbejdet af en komité under Kulturministeriet (Kulturministeriet 2006).

Dette Ph.d. projekt fokuserer på hvordan det voksne publikum skaber mening og engagerer sig i kunsten i den permanente samling på Statens Museum for Kunst. På baggrund af en større kvalitativ brugerundersøgelse, samt teoretiske overvejelser om museumsoplevelsen, har forskningen følgende formål: 1) At undersøge museumsoplevelsen i relation til en dansk kontekst 2) At udforske voksnes oplevelser på Statens Museum for Kunst. 3) At udvikle et grundlag hvorfra der kan udvikles nye formidlingstiltag og udstillingsmetoder. Ud fra disse formål er følgende forskningsspørgsmål blevet formuleret: ‘Hvad karakteriserer de voksnes museumsoplevelser i den permanente samling på Statens Museum for Kunst? Og hvilke strategier bliver det brugt til oplevelse af samlingen?’

Baggrunden for at stille disse spørgsmål kan findes i to overordnede udviklinger indenfor museologien. Først og fremmest kan fokuseringen på museumsbrugerne findes i traditionen omkring ’Visitor Studies’, der er blevet udviklet siden 1920’erne. Målet er her, hovedsagelig gennem kvantitative undersøgelser at konstruere en profil af de besøgende på museerne og klargøre de behov de har (Bicknell, Farmelo & Science Museum 1993). For det andet er, specielt i de sidste årtier, nogle af de mest fundamentale kategorier, som det moderne museum er blevet etableret på, såsom objektiv viden og repræsentation, blevet udfordret. Da Peter Vergo sent i firserne introducerede konceptet ’New Museology’ opsummerede og specificerede han den epistemologiske drejning, der også var nået til det museologiske felt. ’New Museology’ involverer en teoretisk forandring af de processer, der finder sted i museet og accepterer at genstande får tilskrevet mening ud fra en specifik kontekst, samt at museet eksisterer i en historisk, politisk og social arena, der ikke kan behandles isoleret (Vergo 1989). Konsekvensen er en mere refleksiv museologisk praksis og en debat omkring hvad et museum er og hvilken funktion det skal have i samfundet. Efter den teoretiske åbning af feltet er den museologiske litteratur eksploderet og teorier fra forskellige discipliner er blevet brugt i undersøgelsen af hvad der sker i et museum. Dette har også fundet sted i Danmark hvor Bruno Ingemann and Ane Hejlskov Larsen i 2005 publicerede antologien ‘Ny Dansk Museologi’ (Hejlskov Larsen, Ingemann 2005). I forbindelse med repræsentationsproblematikken og diskussionen om vidensbegrebet er der sket en udvidelse af det museologiske felt således at perceptionen af udstillinger og genstande er blevet en del af den museologiske analyse. Der er sket en forskydning fra udstillingen som et rum for repræsentation, til udstillingen som et rum for handling. Der er fokus på den aktive meningsskabelse, der sker i mødet mellem genstand og museumsbruger. Denne performative meningsskabelse er blandt mange andre beskrevet af Camilla Jalving i antologien ”Udstillinger - mellem fokus og flimmer” (Jalving 2006). Det er indenfor denne kontekst at projektet finder sted.

Litteratur og teori

At undersøge museumsrummet som et multimodalt og performativt rum, hvor aktører, genstande og arkitektur kommunikerer og interagerer, fordrer en interdisciplinær forskningsmetode, hvor litteratur fra forskellige områder kombineres. Projektet har sin position indenfor uformel voksenlæring, museumslæring og oplevelsesteori specielt i den litteratur, der har et sociokulturelt perspektiv. Derudover er diskussioner omkring dannelsesbegrebet interessant, siden det har spillet en afgørende rolle i forbindelse med den danske museumstradition. Dannelsesbegrebet har været med til at konceptualisere perceptionen af kunstværkerne og har dannet grundlag for det uddannelsesmæssige argument for museernes beståen. Derudover er litteratur fra udstillingsanalyse relevant idet der her forsøges en teoretisering af den komplekse meningsskabelse, der finder sted i et udstillingsrum.

Lærings- og oplevelsesteori

Området indenfor museumslæring har vokset de sidste årtier især på grund af den politiske dagsorden om museer og læring der er set for eksempel i England og USA. Hovedforfatteren inkluderer Eilean Hooper-Greenhill (Hooper-Greenhill 1993, Hooper-Greenhill 2000, Hooper-Greenhill 2004) og George Hein (Hein 1998), der har været ledende i at anvende konstruktivistisk læringsteori fra blandt andre John Dewey og Jean Piaget. I denne afhandling tager jeg et mere socialkulturelt perspektiv med fokus på dialogen og er derfor inspireret af museumsteoretikere som Gaea Leinhardt and Karen Knutson (Leinhardt, Crowley & Knutson 2002, Leinhardt, Knutson 2004), samt Lois Silverman (Silverman 1990). Leinhardt and Knutson undersøger de samtaler, som voksne har når de går på museum og blotlægger det spil, der skabes mellem den mening som det kuratoriske team har lagt i udstillingen og den mening som museumsbrugerne tilskriver udstillingen.

Som nævnt ovenfor har der i Danmark kun blevet foretaget få analyser af voksnes museumsoplevelser. Bjarne Sode Funch, Bruno Ingemann and Inge Merete Kjeldgaard er nogle af dem der mere detaljeret har været engageret i emnet (Funch 2006, Ingemann, Gjedde 2005, Kjeldgaard 2005). Bruno Ingemann trækker på blandt andre Falk and Dierking (Falk, Dierking & American Association for State and Local History 2000, Falk, Dierking 1992), der også er relevante for dette projekt og udvikler en metode kaldet ‘videohatten’, hvor han beder museumsbrugerne om at bære en hat med indbygget kamera, således at deres samtale, bevægelser og synsretning bliver optaget (Ingemann 2006). Forskningen var dog begrænset til et mindre antal optagelser. Både Kjeldgaard og Sode Funch har udført mere kontrollerede eksperimenter indenfor en universitets- og museumsramme. Ingen har udført større empiriske undersøgelser hvor kvalitativ og kvantitativ metode er trianguleret eller skrevet dybdegående om resultaterne. Derudover har disse undersøgelser taget en konstruktivistisk eller fænomenologisk tilgang. Den sidste relevante litteratur som skal nævnes her er Palmyre Pierroux fra Oslo, som i hendes tekster anvender et socialkulturel perspektiv på museums læring. Hendes empiriske studier begrænser sig til undersøgelser af skoleklasser og omvisninger og foredrag, men hendes brug af Vygotsky and Wertsch er interessant (Vygotsky 1978, Wertsch 1998). Hendes diskussioner inkluderer en forståelse af museumslæring som en situationeret og social aktivitet. (Pierroux 2003).

Forståelsen af hvad læring er, er relevant for projektet, men selve konstitutionen af en oplevelse og hvad en oplevelse er med til at kvalificere og uddybe det der sker i mødet mellem værker, udstillingsrum og museumsbruger. Forskningen i oplevelser har de senere år taget til, fordi det giver mening at betragte vores generelle økonomi indenfor en oplevelsesramme. Fra at være et specifikt kulturelt tilbud, har det vist sig at næsten alle materielle og immaterielle varer kan sælges som en oplevelse (Pine and Gilmore 1999). Konceptualisering og forskning i oplevelse bliver for eksempel lavet på Ålborg universitet af Christian Jantzen og Mikael Vetner (Jantzen og Vetner 2006).

Litteraturen om læring beskrevet ovenfor trækker alle på udenlandske kilder for at forstå den læring der sker på museet. Et er mine mål er at bygge videre på denne litteratur, men også forholde mig til en dansk tradition for læring og museer for at se forskningen i et dansk perspektiv. Gennem arkivmateriale er det muligt at etablere en idé om hvordan mennesker praktisk har brugt museet gennem tiden og undersøgelsen af dannelsesbegrebet giver et teoretisk perspektiv.

Dannelse og selvdannelse

Udviklingen af det moderne museum i 1700 tallet, var bygget på Oplysningstidens humanistiske værdier om uddannelse af offentligheden og etableringen af en nationalfølelse. Museet var et rum, der kunne bruges til at danne og udvikle mennesker, idet de blev formet og dannet ved at betragte kunsten (Hooper-Greenhill 1993, Sheehan 2000). Eller som Tony Bennett forklarer: ‘the spheres of art and culture came to be regarded as a special realm providing a set of resources which, in the following conduct of various kinds of work on the self, would result in a harmonization of the diverse aspects of the individual’s personality (Bennett 1995 p.877). I Tyskland blev denne harmoniseringsproces kaldt ’Bildung’ og konceptualiseret af Wilhelm von Humboldt, der brugte det i mange kulturelle institutioner såvel som i det formelle skolesystem (Sorkin 1983 p. 55-57). I Danmark blev konceptet også brugt og det blev videreudviklet af N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Han brugte konceptet i hans ideologiske grundlag for de Danske Folkehøjskoler og udviklede en skole hvor national historie, kristne værdier, praktiske færdigheder og poesi blev kombineret gennem motiverede foredragsholdere, dialog og debatter (Bugge 1968). At dannelse blev brugt i en museumskontekst viser dette citat fra 1938, hvor komiteen til afholdelse af museumsforedrag skrev et hæfte om det arbejdsløse kunne få ud af deres museumsbesøg: ‘Maalet skulde være at faa Deltagerne gjort til aktive Medarbejdere. De skulle ikke alene se og høre, men selv arbejde med. De skulde fornemme noget af det Liv, som er gaaet forud for deres eget, og deraf lære [..]. De skulde mærke noget af den Kraft, som har baaret Menneskeheden oppe i dens Bestræbelser for bestandig at få Udviklingen til at gå fremad. Paa denne Maade vilde de ikke alene selv faa større Viden, men også flere kræfter til at modstaa Tidens haarde kamp’ (Komitéen til Afholdelse af Museumsforedrag for Arbejdsløse 1938 p. 7-8). Hvad er interessant her er den universelle morale styrke og sammenhæng med historien, som et museums besøg kan give til de arbejdsløse gennem en særlig følelse fremprovokeret af omgangen med kunstværkerne.

Forståelsen af dannelse er de sidste år blevet gentænkt og aktualiseret af Lars Hammershøj (Hammershøj 2003) og Lars Henrik Schmidt (Schmidt 1999). De har udviklet et koncept om selvdannelse, der er relevant at se på i forbindelse med en museumskontekst, for at forstå hvorfor museumsoplevelser er interessante for mennesker i dag. Selvdannelse er i modsætning til dannelse ikke en stræben efter at forme sig selv i forhold til et perfekt menneske, men derimod processen hvor man fortolker og evaluerer de værdier og udsagn man bliver udsat for og gør dem til sine egne i forhold til hvad man synes er interessant. Selvdannelsen er den kontinuerlige udviklingsproces hvor idealet hele tiden forandrer sig i forhold til hvad individet på det givne tidspunkt synes er interessant og spændende. Brugen af disse tekster i projektet kvalificerer den måde jeg tænker brugen af museer i dag og konceptualiserer det som kunne forgå mellem museum og museumsbrugere. Selvdannelse er knyttet til performativiteten som jeg kort nævnte ovenfor, men der er knyttet en særlig social dimension til forståelsen af selvdannelse, der er relevant for afhandlingen.

Udstillingsanalyse

Et tredje område, der er relevant for afhandlingen er udstillingsanalyse. Det er hovedsagelig gennem udstillinger at museerne genstande bliver gjort tilgængelige for museumsbrugerne. Mieke Bal har i de sidste år analyseret udstillinger og hendes brug af for eksempel teater metaforer og filmteori i forhold til at forstå narrativiteten i en udstillingen er anvendelig (Bal 2007). Bruno Latour bruger en lignende metode i hans udstillingsanalyse, der er baseret på hans aktør-netværk teori (Latour, Weibel 2007). Både brugen af narrativitet og forståelsen af udstilling som et netværk mellem genstande, formidlingsmateriale, rum og individer er brugbar når man forsøger at komme nærmere en forståelse af den social interaktion, der sker i en museumsoplevelse.

Empiri

Projektet fokuserer på den interaktion, der sker mellem individer og individer og genstande og den meningsdannelse, der skabes når de bevæger sig gennem samlingen. Observationer foretaget gennem foråret og sommeren 2007 i samlingerne, såvel som gennemgang af de publikumsundersøgelser i særudstillinger, der er blevet foretaget af marketingsafdelingen på Statens Museum for Kunst de sidste fem år, talte for et socialkulturelt perspektiv. Undersøgelserne viser, at mindst 73,6% af museumsbrugerne besøger museet sammen med andre voksne. Observationerne understregede dette sociale aspekt og viste også et mønster i den måde som voksne oplever samlingen på: de kommer sammen ind i en sal, splitter op i et par minutter, henleder den andens opmærksomhed til et specifikt værk og har en samtale om det. Dette betyder, at museumsoplevelsen kontinuerligt bliver skabt, forhandlet og genskabt sammen med og i interaktion med ledsageren. Den oplevelse og den meningsdannelse der sker, er baseret både på individets baggrund og tidligere erfaringer, samt selv udstillingen og værkerne, men er medieret og vagt til live i interaktionen mellem museumsbrugerne. Disse tidlige forsøg på at forstå hvad der sker i museumsrummet er med til at danne mit teoretiske og metodiske ståsted.

Epistemologisk ramme

Min epistemologiske ramme er funderet i socialkulturel teori. I stedet for at fokusere på individuelle kognitive erfaringer, forstår jeg oplevelser og viden som aktivt dannede og forhandlede gennem sociale processer. I projektet vil det social møde stå centrum både i forhold til teori og metode. De centrale teoretikere er James Wertsch og Mikhail Baktin.

Metode

For at forstå den meningsskabende proces, ønsker jeg at fokusere på hvordan museumsbrugerne skaber narrativitet gennem samlingen. Det empiriske date indsamles efter kvalitative metoder ud fra et etnografisk perspektiv (Silverman 2006). Dette gøres ved at undersøge de samtaler voksne har når de oplever samlingen. Da det er en tese, at narrativiteten bliver til i forhandling med den person man oplever samlingen sammen med, er det nødvendigt at optage denne dialog, da det er igennem denne, at oplevelsen bliver konstitueret. Målet er at optage cirka 30 par, der går gennem samlingen. Målgruppen er blevet defineret bredt til voksne mellem 30-65 år.

Baseret på observationer, mener jeg at den moderne samling er det bedste sted at lave optagelserne (sal 201-212). Der er forskellige ophængningsprincipper repræsenteret og der er områder hvor der altid er mennesker og sale der virker til at blive brugt mest til gennemgang. Derudover er denne sektion af museet populær og det vil være nemmere at rekruttere brugere til undersøgelsen. En sidste grund er, at denne sektion er afgrænset, men stadig så stor, at selv par der går hurtigt gennem vil bruge mindst 10min. Jeg regner med, at optagelserne vil vare mellem 10 minutter og 1 time og 15 minutter. Jeg vil spørge hver tredje gruppe, der går ind i den moderne samling, men være opmærksom på repræsentation af alder, køn og sammensætning af par. Disse informationer vil desuden indgå i spørgeskemaet og blive brugt i analysen til at sammenligne oplevelsesmønstre og demografisk data. Ved indgangen bliver de desuden bedt om at underskrive en samtykkeerklæring og der bliver udleveret informationsmateriale om projektet. For at være med i projektet får alle et gratis samlingskatalog. Resultaterne af lydoptagelserne bliver uddybet i et efterfølgende spørgeskema og desuden trianguleret med tre gruppeinterview og et generelt spørgeskema.

I analysen fokuserer jeg på mønstre i de strategier, som det voksne publikum bruger når de skaber mening i samlingerne, samt på den interaktion er mellem værker, museum og brugere. I analysen vil jeg trække på nexus analysen indenfor medieret diskursanalyse (MDA) hovedsagelig Ron Scollon (Scollon 2001, 2003, 2004). Denne tilgang bliver brugt blandt andet fordi den ligger tæt på af de læringsteorier af Wertsch og Bakhtin og fordi MDA fokuserer på den sociale handling, der bliver mulig at foretage i samlingerne. Dvs. at have en samtale, at stoppe og se på værket, at vælge en bestemt vej. Analysens mål er at opstille noget oplevelsesmønstre og kategorier om hvad de voksne oplever i samlingen og dermed komme nærmere en forståelse af hvad der sker i interaktionen mellem museum, værk og bruger.

Litteraturliste

Bal, M. 2007, "Exhibition as Film" in Exhibition Experiments, New interventions in art history, eds. P. Basu & S.J. Macdonald, Blackwell, Oxford.

Bennett, T. 1995, "The Multiplication of Culture's Utility", Critical Inquiry, vol. 21, no. 4, pp. 861-889.

Bicknell, S., Farmelo, G. & Science Museum 1993, Museum visitor studies in the 90s, Science Museum, London.

Bugge, K.E. (ed) 1968, Grundtvigs skoleverden i tekster og udkast, G-E-C Gads Forlag, Institut for Dansk Kirkehistorie, København.

Falk, J.H. & Dierking, L.D. 1992, The museum experience, Whalesback Books, Washington, D.C.

Falk, J.H., Dierking, L.D. & American Association for State and Local History 2000, Learning from museums: visitor experiences and the making of meaning, AltaMira Press, Walnut Creek, California.

Funch, B.S. 2006, "A Journey Unlike Any Other": An Interactive Exhibition at the National Museum in Copenhagen, Denmark", Curator, vol. 49, no. 2, pp. 205-216.

Hammershøj, L.G. 2003, Selvdannelse og socialitet forsøg på en socialanalytisk samtidsdiagnose, Danmarks Pædagogiske Universitet, Kbh.

Hein, G.E. 1998, Learning in the museum, Routledge, London.

Hejlskov Larsen, A. & Ingemann, B. 2005, Ny dansk museologi, Århus Universitetsforlag, Århus.

Hooper-Greenhill, E. (ed) 2004, The educational role of the museum, Routledge, London.

Hooper-Greenhill, E. 2000, Museums and the interpretation of visual culture, Routledge, London.

Hooper-Greenhill, E. 1993, Museums and the shaping of knowledge, Reprint edn, Routledge, New York.

Illeris, H. 2004, Kunstpædagogisk forskning og formidling i Norden 1995-2005, Nordiska akvarellmuseet.

Ingemann, B. 2006, "Den besøgende: social identitet, læring og oplevelse" in eds. E. Bodin & J. Lassenius, Multivers, Kbh., pp. 84-109.

Ingemann, B. & Gjedde, L. 2005, "Kroppen på museum - eksperimentel undersøgelse af interaktivitet mellem brugere og museale genstande og rum" in eds. A. Hejlskov Larsen & B. Ingemann, Århus Universitetsforlag, Århus, pp. 165-187.

Jalving, C. 2006, "Fra objekt til begivenhed" i eds. E. Bodin & J. Lassenius, Multivers, Kbh.

Jantzen, Christian og Mikael Vetner. 2006, Oplevelsens semiotik, - /red. Thellefsen, Torkild & Bent

Kjeldgaard, I.M. 2005, "Værk i kontekst - et udstillingsmetidisk ofrmidlings- og forskningsprojekt" in eds. A. Hejlskov Larsen & B. Ingemann, Århus Universitetsforlag, Århus, pp. 135-143.

Komitéen til Afholdelse af Museumsforedrag for Arbejdsløse 1938, Om at gå på Museum, Nordlunde, København.

Kulturministeriet 2006, Udredning om museernes formidling, [1. oplag] edn, Kulturministeriet, Kbh.

Latour, B. & Weibel, P. 2007, "Experimenting with Representation: Iconoclash! and Making Things Public" in New interventions in art history, eds. P. Basu & S.J. Macdonald, Blackwell, Oxford.

Leinhardt, G., Crowley, K. & Knutson, K. 2002, Learning conversations in museums, Lawrence Erlbaum, Mahwah, N.J.

Leinhardt, G. & Knutson, K. 2004, Listening in on museum conversations, Altamira Press, Walnut Creek, California, Oxford.

Lieberkind, J. 2005, "Den originale attitude" in Dannelsen mellem subjektet og det almene - en antologi, eds. J. Lieberkind & B. Bergstedt, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, København, pp. 183.

Macdonald, S. 2006, A companion to museum studies, Blackwell, Oxford.

Pierroux, P. 2003, "Communicating art in museums: Language concepts in Art education", Journal of Museum education, vol. 28, no. 1, pp. 3-7.

Pine, B. Joseph & James Gilmore. 1999, The Experience Economy. Work is Theatre and Every Business is a Stage, Boston: Harvard Business School Press

Schmidt, L. 1999, Diagnosis, Danmarks Pædagogiske Institut, Kbh.

Scollon, Ron 2001. Mediated Discourse: The Nexus of Practice. London: Routledge.

Scollon, Ron & Scollon, Suzie Wong 2003. Discourses in Place: Language in the Material World. London: Routledge.

Scollon, Ron & Scollon, Suzie Wong 2004. Nexus Analysis: Discourse and the Emerging Internet. London: Routledge.

Sheehan, J.J. 2000, Museums in the German art world, from the end of the old regime to the rise of modernism, Oxford University Press, Oxford.

Silverman, L.H. 1990, Of us and other 'things': the content and functions of talk by adult visitor pairs in an art and a history museum, University of Pennsylvania.

Silverman, D. 2006, Interpreting qualitative data: methods for analysing talk, text and interaction, 3rd edn, Sage Publications, London.

Sorkin, D. 1983, "Wilhelm Von Humboldt: The Theory and Practice of Self-Formation (Bildung), 1791-1810", Journal of the History of Ideas, vol. 44, no. 1, pp. 55-73.

Statens Museum for Kunst 2007, Udstillingsanalyse af André Derain - Outsider i fransk Kunst, Statens Museum for Kunst.

Statens Museum for Kunst 2005, Resultatkontrakt for Perioden 2006-2009, Statens Museum for Kunst.

Vergo, P. 1989, The new museology, Reaktion Books, London.

Vygotsky, L.S. 1978, Mind in society: the development of higher psychological processes, Harvard University Press, Cambridge, Mass, London.

Wertsch, J.V. 1998, Mind as action, Oxford University Press, Oxford.

© Mette Houlberg Rung, Statens Museum for Kunst

Se kontaktoplysninger

Tilbage til Mette Houlberg Rungs forskerprofil

Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo