Forskning

Internationalt seminar om surrealisme

I anledning af forårets udstillinger: "Max Ernst - Drøm og revolution" på Louisiana og "Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet!" på Statens Museum for Kunst inviterede museerne til et internationalt seminar, hvor forskere, museumsansatte og publikum fik mulighed for at diskutere surrealismen.

Nye tendenser i surrealismeforskiningen
Seminaret havde til formål at introducere nyere tendenser i surrealismeforskningen og kaste lys på centrale temaer af relevans for surrealismen. Oplægsholderne var alle anerkendte danske og internationale forskere, der har markeret sig i de senere års forskning inden for feltet.

Fire temaer
Seminaret var struktureret i fire tematiske dele: Surrealisme og maleri, Det revolutionære projekt, Massekultur og det kommercielle rum, Begær og erotik. Den tematiske struktur gav mulighed for at anlægge både et internationalt og et regionalt perspektiv såvel som at trække linjen op til senere dele af det 20. århundredes kunst.

Film
Statens Museum for Kunst har filmet seminarets otte oplæg. Filmene er produceret af Mathilde Schytz Juul og tilrettelagt og klippet af Mads Damsbo. Alle foredrag er på engelsk.

Se film fra seminar om surrealismen.

Max Ernst og Dorothea Tanning med Capricorne, Sedona, Arizona, 1946. Foto: John Kasnetzis Wilhelm Freddie, Zola og Jeanne Rozérot, 1938. Museum Sønderjylland, Kunstmuseet i Tønder.

© Max Ernst og Dorothea Tanning med Capricorne, Sedona, Arizona, 1946. Foto: John Kasnetzis
Wilhelm Freddie, Zola og Jeanne Rozérot, 1938. Museum Sønderjylland, Kunstmuseet i Tønder.

Om seminaret
Seminaret om surrealisme blev afholdt på Louisiana og Statens Museum for Kunst, 12. – 13. maj 2009

Tirsdag 12. maj 2009
Louisiana Museum for Moderne Kunst: Surrealisme og maleri og Det revolutionære projekt.


Surrealisme og maleri
Max Ernst og Wilhelm Freddie var begge malere, der med deres kunst forholdt sig kritisk og eksperimenterende til maleriet som medium. Spørgsmålet om medium var et omdiskuteret emne allerede i surrealismens tidlige fase omkring 1924. Flere af surrealisterne kritiserede maleriet for at være for en alt statisk og bevidst kontrolleret intellektuel konstruktion, der var uden evne til at indfange det teknologiske aspekt af livet i den moderne virkelighed. Andre medier som fx collagen og objektet blev opfattet som langt mere adækvate for surrealistiske projekt. Med deres åbne og eksperimenterede omgang med visuelle medier kom surrealismen til at pege frem mod senere generationers kunstneriske praksisformer

Surrealism and Art: Beyond painting? (Surrealisme og Kunst: Hinsides maleriet?)
Elza Adamowicz, Professor i fransk, Queen Mary University of London

Surrealist legacies. From surrealist collage to Young British Artists (Den surrealistiske arv. Fra surrealistisk collage til Young British Artists)
Camilla Skovbjerg Paldam, Adjunkt i kunsthistorie, Aarhus Universitet

Det revolutionære projekt
For André Breton var surrealismen frem for alt en revolutionær bevægelse der havde en samfundsmæssig omvæltning som sit mål. Flere af surrealisterne sympatiserede med den politiske venstrefløj, men havde vanskeligt ved at finde sig til rette i det partipolitiske system. Det gjaldt om at befri individet fra det borgerlige samfunds undertrykkende mekanismer og bane veje for et åbent og frit samfund. Det synspunkt blev fremsat med stadig større eftertryk i Bretons tekster fra slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne og fik en særlig drejning under og efter 2. verdenskrig.

The Surrealist Revolution 1935-36 (Den surrealistiske revolution 1935-36)

Nikolaj Lübecker, lektor i fransk og film, University of Aberdeen

The Need for a New Myth’ and the Revolutionary Project in Wartime and Postwar Surrealism ('Behovet for en Ny Myte' and det revolutionære projekt i krigstidens og efterkrigstidens surrealisme)
Steven Harris, lektor i kunst og design, University of Alberta

The Revolution of Desire versus the Desire of Revolution. Surrealism and Mass Culture in The Age of pop. (Begærets revolution versus begæret efter revolution. Surrealisme og massekultur i pop'ens tidsalder)
Roger Behrens, Lecturer at the Leuphana University and University of Hamburg

Onsdag 13. maj 2009
Statens Museum for Kunst: Massekultur og det kommercielle rum, Begær og erotik.


Massekulturen og det Kommercielle Rum

Fascinationen af det kommercielle felt er et på en gang iøjnefaldende og kontroversielt aspekt af surrealismen. Reklameindustrien i alle dens afskygninger bød på en rigdom af nye udtryksformer, der gav mulighed for overskride kunstsrummets grænser og etablere en forbindelse til den aktuelle samfundsmæssige virkelighed. Engagementet i den kommercielle kultur var dog samtidig et stærkt omdiskuteret tema i den surrealistiske bevægelse og blev af mange opfattet som vanskeligt foreneligt med surrealismens revolutionære ambition.

Surrealism between art and advertising (Surrealisme mellem kunst og reklame)

Georges Roque, forsker ved CNRS (Centre national de la recherche scientifique), Paris

Surrealism and photography - two of a kind Photography in the work of Wilhelm Freddie (Surrealisme og fotografi – to alen ud af et stykke. Fotografiet i Wilhelm Freddies kunst)
Mette Kia Krabbe Meyer, Museumsleder og inspektør for nyere tid på Museet Færgegården i Frederikssund.

Begær og erotik
Helt centralt i surrealismen står bestræbelsen på at frisætte undertrykte sider af den menneskelige natur. Under inspiration af psykoanalysen var surrealisterne især optaget af det erotiske begær som en indgang til de ubevidste lag i menneskets psyke. Fortolkningen af begæret som den kommer til udtryk i surrealisternes værker kaster samtidig lys på deres begreber om køn og seksualitet, herunder både deres forståelse af den feminine og maskuline kønsidentitet. Ambitionen om at frisætte seksualiteten fik en politisk og samfundsmæssige betydning, der rakte langt ud over det kulturelle felt.

Surrealism’s Érotisme Noir (Surrealismens érotisme noir)
Alyce Mahon, lektor i kunsthistorie, Trinity College, University of Cambridge

Man Ray, Lee Miller, and the Invention of Surrealist Sexualities (Man Ray, Lee Miller og opfindelsen af de surrealistiske seksualiteter)

Amy Lyford, lektor i kunsthistorie og visuel kultur, Occidental College, Los Angeles

Art and the Sexual Revolution: Wilhelm Freddie's work discussed in relation to sexuality, politics and aesthetics in Denmark from the 1930s to the 1960s (Kunst og den seksuelle revolution: Wilhelm Freddies værk set i relation til seksualitet, politik og æstetik i Danmark fra 1930'erne til 1960'erne)
Rune Gade, lektor i kunsthistorie, Københavns Universitet

Læs mere om udstillingen "Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet!" her.

Seminaret var støttet af Kulturarvsstyrelsen.

Logo. Kulturarvsstyrelsen

©

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo