Forskning

SMK Art Journal 2003-04

Oversigt over artikler i SMK ART JOURNAL 2003-04

Detalje af Peter Land, Børneafdelingen I-II, 2000

© Detalje af Peter Land, Børneafdelingen I-II, 2000

Vibeke Vibolt Knudsen

At sige ét og mene noget andet - En allegori af Peter Land: The Children's Unit - II

 

Peter Lands store, allegoriske tegning kan læses på flere niveauer. På overfladen ånder alt fred og ro, men underneden sker der de uhyrligste ting. En gennemgang af fremstillingen afdækker billedet som et stykke samfundskritik, men skjult for den umiddelbare mening i billedet ligger der en uformelig angst for intetheden, som truer individet på livet. Den allegoriske betragtningsmåde nedskriver tingene, destruerer dem, men indsigten i altings skrøbelighed er samtidig allegorikerens forsøg på at redde dem fra forfaldet.

Lene Adler Petersen, blad fra Udklip på papir med kvinde-tegnet, 1974

© Lene Adler Petersen, blad fra Udklip på papir med kvinde-tegnet, 1974

Birgitte Anderberg

Kønnets politik og poetik - Konceptualiseringen af det kvindelige i Lene Adler Petersens Udklip på papir med kvindetegnet

 

Under titlen Kønnets politik og poetik skriver Birgitte Anderberg om Lene Adler Petersens Udklip på papir med kvindetegnet, en omfattende collageserie på ikke mindre end 484 dele. Serien er en nærmest encyklopædisk kritisk og poetisk afsøgning af begrebet om det kvindelige i kunstens, hverdagens og mediernes billedreservoir i et spændingsforhold mellem det politiske budskabs entydighed og den poetiske flertydighed. Værket belyses både i relation til 1970’ernes feministiske diskussion og til filosofiske tendenser i den samtidige internationale konceptkunst

Jan Würtz Frandsen

Studier i tilblivelsen af dansk abstrakt surrealisme i de tidlige 1930’ere, II. Sonja Ferlovs skulptur To levende væsner, 1935

Artiklen er en opfølgning af Würtz Frandsens artikel om Ejler Bille i Journal 2002 og som denne værkmonografisk centreret om et tidligt hovedværk i kunstnerens produktion. Gennem en formel analyse og ikonologisk, psykoseksuel tolkning af Sonja Ferlovs To levende væsner undersøges det, i hvilken grad Ejler Billes og Richard Mortensens kunstneriske praksis og teoretiske engagement ligesom Gustaf Munch-Petersens poetiske orientering blev forløsende for hendes egen indsats, men også hvorledes hendes værker, trods fælles formal-æstetiske og ikonografiske forudsætninger, i deres mening og betydningspotentiale synes at formidle et fundamentalt anderledes syn på menneskelige relationer end vennernes. Tolkningen diskuterer tidens nyvitalisme med dens socialutopisk rettede seksualsyn og primitivisme set som åndshistoriske aspekter i Ferlovs surrealistisk funderede universalisme. Dette tolkningsgrundlag befordrer til slut en nylæsning af kunstnerens væsentligste arbejde fra fyrrerne, museets Skulptur uden titel, 1940-46 (KMS6654). Artiklen inddrager hidtil upåagtede aspekter i forståelsen af Ferlovs egenart set i forhold til Billes og Mortensens. Kilderne er primært visuelle, men også langt hen litterære, og der benyttes en række hidtil ukendte breve fra kunstneren i Mortensen-arkivet i SMK.

Julius Exner, Fra Kunstakademiets figursal, 1843

Julius Exner, Fra Kunstakademiets figursal, 1843

Britta Tøndborg

"En Sag for hele Folkets Dannelse." Skiftende udstillingskontekster for gipsafstøbninger i Det kongelige Danske Kunstkammer og Statens Museum for Kunst

 

Gipsafstøbninger har siden deres storhedstid som museumsgenstand i 1800-tallet indgået i forskellige udstillingskontekster. Eksempelvis har afstøbningernes status ændret sig gennem tid. Fra storhedstiden hvor store samlinger blev akkumuleret for at kunne fremvise og demonstrere skulpturens historie, til nedgangstider, hvor museerne fandt, at kopierne optog for megen plads i originalsamlingerne. Artiklen belyser forskellige tilgange til gipsafstøbningerne og deres skiftende udstillingskontekster, med udgangspunkt i Den Kongelige Afstøbningssamling, Statens Museum for Kunst.

N.A. Abildgaard, Ossian, 1780-82

N.A. Abildgaard, Ossian, 1780-82

Thomas Lederballe

Krydslæsninger og bibelkritik: Om en gruppe tegninger og malerier af Abildgaard

 

Nicolai Abildgaard er kendt som det sene 1700-tals store danske maler-filosof. Ny forskning har peget på en forbindelse mellem dels hans kendte "portræt" af den skotske sagndigter Ossian på Statens Museum for Kunst, dels maleriet af Ærkeenglen Mikael og Satan, som kæmper om Moses’ lig (ARoS), til hvilket der findes to betydningsfulde forarbejder i Den Kgl. Kobberstiksamling. Skildringen af Mikael og Satans opgør blev udført som en pendant til portrættet af Ossian, men det er fortsat omdiskuteret, hvordan forbindelsen mellem de to motiver skal forstås, ikke mindst fordi de skriftlige vidnesbyrd om værkerne fra kunstneren og andre involverede er yderst sparsomme. Artiklen giver et bud på, hvordan de to værker kan have fremstået som et meningsfuldt billedpar. Det sker i lyset af periodens filologi og bibelfortolkning, og på en måde, som føjer et nyt aspekt til tankegangen hos den vanskeligt tilgængelige kunstner.

Cornelius Norbertus Gijsbrechts, Trompe l'oeil-staffeli med frugtstykke, 1668-72

Cornelius Norbertus Gijsbrechts, Trompe l'oeil-staffeli med frugtstykke, 1668-72

Eva de la Fuente Pedersen

Cornelius Gijsbrechts og Perspektivkammeret i Det Kongelige Danske Kunstkammer

 

Den hollandske kunstner Cornelis Norbertus Gijsbrechts (virksom 1659-1675) udførte en serie trompe l’oeiler for Frederik 3. og Christian 5. mellem 1668 og 1672. Var det resultatet af en på forhånd planlagt strategi, at mange af dem havnede i Det Kongelige Kunstkammers Perspektivsal, eller var det et tilfælde? Kan de tidligste inventarier fra 1674 og 1690 give svar på, hvilke af Gijsbrechts malerier der var udstillet i Kunstkammeret, og om de udgjorde en meningsfuld helhed? Cornelius Gijsbrechts’ malerier er i den eksisterende litteratur blevet analyseret ud fra en biografisk og ikonografisk analysemodel, der har set dem som trompe l’oeil-malerier med vanitasmotivet som et gennemgående tema. Gijsbrechts’ maleriers tilstedeværelse i kunstkammerets perspektivsal giver imidlertid også anledning til at reflektere over deres funktion som rumudsmykning. Artiklen bygger videre på den historiske forklaring og fortolkning ud fra analyser af værkernes funktion, den mentalitetshistoriske kontekst, perspektivgenren set i forhold til samtidens kunstteoretiske traktater og skriftlige kilder samt malerens biografi og kunstsociologiske forhold omkring mæcenatet hos den danske konge.

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Liza Burmeister Kaaring
SMK Logo