Forskning

SMK Art Journal 2005

Vær opmærksom på, at det desværre ikke har været muligt at vise alle billederne i pdf-versionen af publikationen. For et fuldstændigt indtryk henviser vi til den trykte version, som kan købes i museet boghandel for 175 kr.

Per Kirkeby, Et romantisk billede, 1965

© Per Kirkeby, Et romantisk billede, 1965

Birgitte Anderberg

"En romantisk fantasme. Per Kirkebys Et romantisk billede (1965) i et kønsperspektiv"

Per Kirkebys billeder fra 1960'erne vrimler med damer. Alligevel er det ikke meget, vi får at vide om damerne i litteraturen om Kirkeby. Og selv om de er påfaldende kønnede som klichéer, får vi endnu mindre at vide om kønnets betydning i hans kunst. I Lars Morells nylige monografi Kunstneren som polyhistor, hvor det erotiske beskrives som en af de elleve "intellektuelle overbygninger" i oeuvret, ligger interessen senere, og tressernes billeder ses alene som afsæt for denne "kønnets problematik" i et traditionelt heltefikseret biografisk perspektiv: "Det forholder sig med disse billeder af starletter, som Rudi Fuchs andetsteds har skrevet: 'What is the content of a Picasso nude? His relationship to women'". Download og læs artiklen (pdf 506 KB)

Gunnar Aagaard Andersen, Stående mandlig model på Grafisk skole, Kunstakademiet, 1943

© Gunnar Aagaard Andersen, Stående mandlig model på Grafisk skole, Kunstakademiet, 1943

Anne Duer

"Gunnar Aagaard Andersen - en banebrydende hybrid kunstner"

Gunnar Aagaard Andersens (1919-82) kunstneriske virke var præget af kompleksitet og alsidighed. Uddannelsen fra Skolen for Kunsthåndværk og et senere virke som maler og arkitekt var medvirkende til, at han som en af de få kunstnere kunne realisere Bauhaus' drøm om at fjerne skellet mellem arkitektur, skulptur og maleri - og i stedet "være en inspireret håndværker". Aagaard Andersens produktion omfatter bl.a. tegning, grafik, maleri, skulptur, arkitektur, tekstilkunst, design, møbelkunst og eksperimenter med musik og performance. Download og læs artiklen (pdf 504 KB)

John Marin, Brooklyn Bridge, nr.6 (i bevægelse), 1913

© John Marin, Brooklyn Bridge, nr.6 (i bevægelse), 1913

Inger Krog

"Brooklyn Bridge og det urbane landskab. John Marins grafiske gennembrud"

John Marin (1870-1953) anses som en central skikkelse blandt de amerikanske modernister hædret med omfattende retrospektive udstillinger på de mest velrenommerede amerikanske museer og desuden fremhævet som en kunstner, der banede vejen for de senere abstrakte ekspressionister. I 2004 fik Kobberstiksamlingen, Statens Museum for Kunst, overdraget ti grafiske blade og syv akvareller af John Marin, takket være en testamentarisk gave fra Herbert J. Seligmann og hans hustru Lise Rueff Seligmann. Download og læs artiklen (pdf 400 KB)

J.Th. Lundbye, En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843

© J.Th. Lundbye, En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843

Britta Tøndborg

"Altsaa det er det Nationale! - Høyen og Det Kongelige Billedgallerie i nationalkunstens tjeneste"

Det er ikke alle kunstkanoner, der opstår eller tager form som et resultat af en langsom proces i lighed med darwinistisk evolution; en evolution, som sker over tid, og hvor de stærkeste kunstværker gradvist skiller sig ud fra de mindre betydelige. En kanon udgør ikke altid en retrospektiv opgørelse eller et selektivt blik på fortiden, hvorigennem vi kan skabe sammenhæng eller afgrænse den mængde værker, som vi kunsthistorikere anser for at være højdepunkterne i kunsten og værdige vindere af kapløbet om en plads i eftertiden. I 1800-tallets danske kunst- og museumshistori var en kanon ikke noget, der udviklede sig af sig selv: I første halvdel af 1800-tallet blev en kanon i billedkunsten formet - ikke kun retrospektivt, men også aktivt i samtiden. Det lykkedes kunsthistorikeren N.L. Høyen at sikre en række kunstværker kanoniseret status gennem selektiv indkøb og udstilling på Danmarks første offentlige kunstmuseum (Det Kongelige Billedgalleri) - en samling værker, der senere skulle få navnet dansk guldalderkunst. Download og læs artiklen (pdf 518 KB)

Nicolaes Eliasz Pickenoy, Mandsportræt, 1635

© Nicolaes Eliasz Pickenoy, Mandsportræt, 1635

David Burmeister Kaaring

"Nicolaes Eliasz Pickenoy (1588-1650/56) og den amsterdamske portrætkunst, ca. 1620-45"

Da Rembrandt (1606-69) i 1631 rejste til Amsterdam for at arbejde hos kunsthandleren Hendrik Uylenburgh (1584/89-1661), var Nicolaes Eliasz Pickenoy byens prominenteste portrætmaler. Rembrandt er nu verdensberømt, mens de færreste kender Pickenoy - kunsthistorien omtaler ham som oftest netop i forbindelse med Rembrandt for at skildre, hvorledes sidstnævntes livagtige portrætter angiveligt efterlod Pickenoy og hans generation som aldeles forældede. At Pickenoy alligevel blev ved med at male i den gamle stil, anses ud fra denne optik som et tegn på, at han ikke evnede at omstille sig til det nye portræts krav om, at et portræt skulle bag om det ydre og fange den portrætteredes indre. Download og læs artiklen (pdf 440 KB)

Mesteren for Palazzo Venezia Madonna, Skt. Corona, ca. 1350

© Mesteren for Palazzo Venezia Madonna, Skt. Corona, ca. 1350

Troels Filtenborg

"Maletekniske undersøgelser af to helgenbilleder fra Skt. Victor-altertavlen i Sienas domkirke"

To sienesiske billedtavler fra midten af 1300-tallet blev i 2003-04 restaureret og gennemgik i den forbindelse en række tekniske undersøgelser med den hensigt at udforske deres forhold til den maletekniske tradition i Siena. De to tavler, som forestiller Skt. Victor af Siena og Santa Corona (fig.1), har i tidens løb været tilskrevet forskellige kunstnere. I dag anses Mesteren for Palazzo Venezia-madonnaen for ophavsmanden, og det er påvist, at helgenbillederne må have været en del af Skt. Victor-altertavlen, som blev opstillet i Sienas Domkirke i 1351. Download og læs artiklen (pdf 650 KB)

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Liza Burmeister Kaaring
SMK Logo