Highlights

Carl-Henning Pedersen (1913-2007), Mennesker og dyr i landskab, ca. 1942

Carl-Henning Pedersen (1913-2007), Mennesker og dyr i landskab, ca. 1942.

© Carl-Henning Pedersen (1913-2007), Mennesker og dyr i landskab, ca. 1942.

2. verdenskrig og en personlig kunstnerisk krise ændrer på Carl-Henning Pedersens billedsprog og afspejler sig i form af mørkere billeder i 1940’erne.

Maleriets motiv
Mennesker og dyr i landskab viser to infantile menneskefigurer med kæmpe hoveder, store stirrende øjne og små hjælpeløse kroppe, der nærmest svæver i billedets forgrund. En kvinde (rød) og en mand (gul/blå) er muligvis et portræt af kunstnerens kone Else Alfelt og kunstneren selv. Armene er løftede – som om de er ved at lette og opnå samme frihed som de fugle, der omgiver dem.

En spontan arbejdsmetode
Carl-Henning Pedersens arbejdsmetode kan karakteriseres som spontan. Kendetegnende for hans billedunivers er, at få symbolladede figurer bearbejdes igen og igen, blandt andet solen, fuglen og mennesket. Solen som symbol på det livgivende, fuglen som symbol på frihed og fremdrift og mennesket som en figur, der forbinder jord og himmel. Men frem for alt er farven den afgørende – gennem den søger han at beskrive tilværelsen.

Dannelsen af kunstnerens billedverden

Interessen for primitiv oceanisk kunst blev vakt af Egill Jacobsen (1910-1998). Denne interesse kunne man også læse om i tidsskriftet Helhesten, som giver et overblik over, hvad der prægede Carl-Henning Pedersens unge år og fik afgørende betydning for alle de kunstnere, der senere blev kendt som Cobra-malerne. Det var i besættelsens år, at han fandt sig selv og dannede den billedverden, som kom til at præge ham hele livet.

Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo