Highlights

Ejnar Nielsen (1872-1956), Og i hans øjne så jeg døden, 1897

© Ejnar Nielsen, Og i hans øjne så jeg døden, 1897.

Blandt Ejnar Nielsens værker fra årene i den lille midtjyske by Gjern 1894-1900 er dette maleri det mest uafrystelige.

Dialogen om døden
Som beskuer har man ingen mulighed for at lade blikket og tankerne vandre. Man fastholdes og inddrages i en dialog om det uafvendelige, det meningsløse, og hvis blikket søger væk, mødes det og standses af den store mørke kiste til venstre. Farveholdningen er tung og dyster, og ethvert element i billedet er mobiliseret med henblik på at understrege og formidle den totale afmagtsfølelse i dette dødens venteværelse.

Tuberkulosens mange dødsofre
Den unge mand var ramt af tuberkulose, en sygdom, som særligt i 1890’erne krævede mange dødsofre blandt Ejnar Nielsens jævnaldrende, hvilket måske kan forklare den indlevelse og dødsfascination, som præger billedet.

Kunstnerens gudløse verdensopfattelse
Udspændt mellem martret liv og udfriende død er maleriet et meget personligt vidnesbyrd om Ejnar Nielsens gudløse verdensopfattelse. Mennesket er i Ejnar Nielsens univers overladt til sig selv og den tilfældige skæbne, livet nu byder en, og må prøve at håndtere sin skæbne og på trods finde skønheden i den. En smertelig erkendelse, som især hører århundredskiftet til, men ingen steder kommer til syne så hudløst og ærligt som i Ejnar Nielsens kunst.

Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo