Highlights

Emil Nolde (1867-1956), Barn og stor fugl, 1912.

© Emil Nolde (1867-1956), Barn og stor fugl, 1912.

Emil Noldes værker omkring 1912 viser groteske sammenstillinger. Barn og stor fugl er et eksempel, der viser surrealistiske proportionsforhold og en absurd figursammenstilling. Fuglen er uhyggelig stor sammenlignet med barnet. Trods fuglens overlegne størrelse jages den på flugt ved synet af den lille piges mærkværdige fysiognomi.

Pigens hoved er for stort sammenlignet med den tynde hals og den lille krop. Næsen er for tyk, panden for lav og munden for bred. Det groteske forhold mellem barnet og fuglen understreges yderligere ved Noldes brug af en ekspressiv kolorit. Farverne er lysende og brændende og fulde af dissonans.

Det dystre i værket
Det så dystert ud i Tyskland i 1912. Første verdenskrig var forestående. Barnet kan tolkes som livet, der jager mørket, døden og krigen væk eksemplificeret ved ørnen, der symboliserer Tyskland. Nolde har arbejdet med det samme motiv i en række træsnit fra 1906. Her var udtrykket ikke så uhyggeligt, da størrelsesforholdet mellem pigen og fuglen ikke var så fortegnet, og farveholdningen var sort/hvid.

Nolde er en af hovedeksponenterne for den tyske ekspressionisme. Hans kunst karakteriseres som stærk og inderlig og er inspireret af den tyske symbolistiske maler Arnold Böcklins (1827-1901) mørke og dystre visioner.

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo