Highlights

Georges Braque (1882-1963), Havnen ved L'Estaque, 1906

© Georges Braque (1882-1963), Havnen ved L'Estaque, 1906.

I maleriet af den lille by L’Estaque i Marseillebugten er landskabet skildret som et sandt flammehav.

Orange, rødt og gult løfter sig mod partier af blåt, grønt og sort, og farvekontrasterne får billedet til næsten at gløde. De forskellige penselstrøg forsyner samtidig fladen med en dynamisk, nærmest vibrerende kvalitet.

Inspiration fra fauvismen

Braque lod sig inspirere af Henri Matisse og André Derains fauvistiske udtryk efter at have set deres værker på Salon d’Automne i 1905. Sammen med kunstner­vennen Othon Friesz udviklede han året efter sin egen version af stilen.

Braques første ophold i L’Estaque blev hurtigt efterfulgt at flere, men allerede i 1907 søgte han bort fra fauvismens farvestærke palet.

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo