Highlights

Georges Rouault (1871-1958), Dommerne, 1908

© Georges Rouault (1871-1958), Dommerne, 1908.

Tre dommere konfronterer os i et mørkt og dystert rum. Deres ansigter lyser i mørket som hæslige masker.

Skepsis over for retssystemet

I flere billeder af dommere udtrykte Rouault sin skepsis over for retssystemet: ”Hvis jeg har gjort dommere til så ynkelige figurer, er det utvivlsomt fordi, jeg har afsløret den kval, jeg føler ved synet af mennesker, der skal udstede domme over andre.”

En kunstner med en moralsk sag

Rouault var optændt af en moralsk sag og brugte en stor del af sit liv på at skildre mennesker, der levede på kanten af samfundet: forbrydere på anklage­bænken, prostituerede samt klovne og cirkusartister.

Rouault og fauvismen

Rouault var en af udstillerne på den berygtede Salon d’Automne i 1905, hvor fauvismen fik sit gennembrud, og hans grove, ekspressive stil har da også en vis lighed med fauvismen. Han blev dog aldrig del af nogen gruppering.

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo