Highlights

Gunnar Aagaard Andersen (1919-82), Polariseret landskab, 1969

© Gunnar Aagaard Andersen (1919-82), Polariseret landskab, 1969.

Gunnar Aagaard Andersen begyndte at eksperimentere med lys i begyndelsen af 1950’erne. Eksperimenterne udkrystalliserede sig senere i store lysskulpturer og lysinstallationer, hvor han arbejdede med spaltning af dagslys og elektrisk lys fra monokrom til polariseret form. For Aagaard Andersen var lyset "et billedsprog med toner og farver."

En skulpturel lysinstallation
Polariseret Landskab fra 1969 er en lysinstallation, der består af en række præcist placerede skulpturelle objekter samt transparente og elektrisk lysende elementer. Installationens spejle reflekterer det elektriske lys, og prismer spalter det i farver, hvilket giver liv til konstruktionens enkelte bestanddele. Oplevelsen af værket skifter karakter afhængig af beskuerens placering i forhold til værket. Ved en ændret position fremkaldes skift i farveoplevelsen.

Fysikkens orden overføres til kunsten
Ifølge Aagaard Andersen kunne den orden, der var bundet til fysikken, overføres til kunst. Kunstneren havde studeret lyset og naturlovene indgående og var optaget af at manipulere med lys med henblik på at skabe en ny verden. Han ønskede ikke at kopiere naturen, men definerede sine kunstværker som parallelle fænomener.

Aagaard Andersen opfattede sig selv som en hybridkunstner, der søgte at skabe en syntese imellem kunstarterne. Han har haft stor indflydelse på blandt andet Viera Collaro (1946-) og Niels Nedergaard (1944-1987).

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo