Highlights

Jacob Jordaens (1593-1678), Achelous overvundet af Herkules. Overflødighedshornets oprindelse. (Allegori på frugtbarheden), 1649

Jacob Jordaens, Achelous overvundet af Herkules. Overflødighedshornets oprindelse (Allegori på frugtbarhed), 1649

Jacob Jordaens, Achelous overvundet af Herkules. Overflødighedshornets oprindelse (Allegori på frugtbarhed), 1649

I et landskab med enge og spredte trægrupper er nymfer og satyrer ved at fylde et tyrehorn med blomster, kornaks og frugt. Hornet stammer fra flodguden Acheloos, som forvandlede sig til tyr i håbet om at overvinde Herkules i duellen om Deianeiras hånd. Men Herkules overmandede ham og brækkede det ene horn af lige så let, som han havde kvalt den slange, som Acheloos’ først havde taget form som. På maleriet ses Acheloos i tyreskikkelse. Han iagttager naturgudernes forehavende sammen med Herkules, der iført løveskind, læner sig op ad sin kølle.

Jordaens har baseret maleriet på Ovids Forvandlinger, hvor Acheloos fortæller sin historie, som slutter med beretningen om Herkules triumf og overflødighedshornets oprindelse:

"Najaderne fyldte mit horn med frugter og duftende blomster. / Nu er det indviet til Overflødigheds Gode Gudinde!"

Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo