Highlights

Jan Gossaert (ca. 1478-1532 ), Mandsportræt, 1453-1532

Jan Gossaert (ca. 1478-1532), Mandsportræt. KMS184. 41,5x31,5 cm. KMS184
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Med udspilede næsefløje og stramt tegnet mund ser den portrætterede frem for sig. Hans identitet er ukendt for os, men som type er han tidløs, og vi genkender ham som en stærk og handlekraftig personlighed, for hvem målet helliger midlet.

Om kunstneren Gossaert

Om Jan Gossaert ved man, at han blev mester i Skt. Lukas-gildet (malerlavet) i Antwerpen i 1503. Der gik ikke mange år, før hans arbejde førte ham fra den ene fyrstelige mæcen til den næste rundt omkring i hele Europa. Blandt dem var den danske konge Christian 2. (1481-1559), hvis børn han portrætterede i et maleri, som skulle blive et af kunsthistoriens første profane gruppeportrætter (Hampton Court, London). De små kongelige højheder møder betragteren med blikke fulde af barnlig alvor malet med samme gennemtrængende sans for personlighedsskildringen som den ukendte mand.

Gossaerts dybe personskildringer

Portrætter med dyb personskildring begyndte at vinde frem med den italienske renæssance, som Gossaert havde rig lejlighed til at gøre sig bekendt med og formidle nord for Alperne. Ud fra malestilen, som karakteriseres ved dæmpede farver og en emaljeagtig fernis, kan man slutte, at mandsportrættet hører til Gossaerts modne periode.

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo