Highlights

Jens Adolf Jerichau (1890-1916), Evas skabelse. Komposition. Opus II, 1915

© Jens Adolf Jerichau (1890-1916), Evas skabelse. Komposition. Opus II, 1915.

Billedet er centralt blandt de store figurkompositioner, Jerichau malede i sine sidste leveår, 1913-16, der tillige blev hans kunstnerisk mest frugtbare.

Kvindens skabelse

Den mørkstemte kolorit, den komplekse kombination af symbolske figurer og de ovale lysglorier, der omslutter figurerne, leder tankerne i retning af tidligere århundreders kristne kunst. Denne forståelse understøttes af titlen, der samtidig specificerer, at her er tale om en gentolkning af den gammeltestamentlige fortælling om kvindens skabelse. I Jerichaus udformning sker det under overværelse af Gud, der er placeret centralt i kompositionen mellem engel og profeter.

Inspiration for værket

Såvel formelt som indholdmæssigt er billedet udtryk for en højtravende ambition om at videreføre traditionen fra de gamle mestre i europæisk malerkunst som Rafael, Michelangelo og El Greco. Som det er karakteristisk for Jerichaus store kompositioner, er motivet dog også ladet med okkulte og stærkt personligt funderede betydninger. Figurerne korresponderer således med begreber om ”faderen”, ”moderen” og ”slægten” som beskrevet i Visdommens Bog, der er malerens okkulte bekendelsesskrift, forfattet i 1913-14. Hertil kommer en moderne, ekspressiv brug af farver, rytmer og linjer, der for alvor blev sat fri i Jerichaus sidste år.

Billedet er på én gang en videreførelse af ”den store tradition” i malerkunsten og en højst personlig vision, der af både symbolsk og maleteknisk vej formidler, hvad der rører sig dybest nede i kunstnerens sind.

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo