Highlights

Jens Adolf Jerichau (1816-83), Panterjægeren, 1845-46

Jens Adolf Jerichau (1816-83), Panterjægeren, 1845-46. 209,5x105x65 cm. kms5250
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Jægeren har hævet spyddet for at give panteren det dræbende stød. Kampen og den voldsomme udladning skildres gennem en dynamisk komposition og en meget naturalistisk gengivelse af menneske og dyr. Men det dramatiske øjeblik er frosset, og beskueren må selv fuldføre handlingen.

Thorvaldsens og tidens ideal
Som de fleste danske kunstnere i første halvdel af 1800-tallet rejste J.A. Jerichau til Rom. Meget symbolsk ankom han med den fregat, som var sendt ned for at bringe Bertel Thorvaldsens (1770-1844) samlinger til Danmark. Jerichaus ambitioner bragte ham nemlig ret hurtigt i andre retninger end det nyklassicistiske tempererede mådehold, der var Thorvaldsens og tidens ideal.

Bevægelsen og det øjebliksbetonede
Som Panterjægeren tydeligt viser, var det ikke den klassiske ro, der interesserede Jerichau. Han var mere optaget af at skildre bevægelse og det øjebliksbetonede i handlingsmættede motiver med et udadvendt følelsesregister.

Jerichaus internationale gennembrud
Panterjægeren gav Jerichau et internationalt gennembrud, og med det fulgte adskillige prestigefyldte bestillingsopgaver fra ind- og udland. I Danmark blev han både professor ved Kunstakademiet og i flere omgange dets direktør. Jerichaus internationale orientering bragte ham efterhånden på kollisionskurs med det toneangivende danske kunstmiljø, der ikke havde den samme åbenhed over for periodens internationale kunst.

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo