Highlights

Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958), En bjergbestigerske, 1912

© J.F. Willumsen (1863-1958), En bjergbestigerske, 1912.

Bjergene, lyset og mennesket som krop og køn er hovedelementerne i J.F. Willumsens livskraftige kunst. Men ingen steder synliggjort med samme styrke og overbevisning som i dette værk.

Kvinden, Willumsens anden hustru Edith Wessel (1875-1963), har ved egen styrke løftet sig op til verdens top og skuer ud over det monumentale alpelandskab.

Den moderne kvinde

Hun er den moderne, frigjorte kvinde, der frygtløst skuer mod en ny tid. Værket er en eksemplarisk skildring af det "nye" og i nietzscheansk forstand "store menneske" i naturen. Et menneske, som er i forening med, men også behersker af naturen.

Johannes V. Jensen og maleriet En bjergbestigerske

Som natur- og verdenshersker er En bjergbestigerske i slægt med den danske forfatter Johannes V. Jensens samtidige anti-metafysiske bekendelse til det dennesidige. Det vil sige til de fysiske naturlove, til maskinen og al dens væsen.

Med En bjergbestigerske og Jensens romanrække Den lange Rejse (1908-1922) som nøgleværker blev symbolismens metafysiske længsler og udforskningen af sjælens inderste erstattet af en anderledes udadvendt kropsdyrkelse og en mere vital livstolkning.

Vil du vide mere? Læs historien Kunstnerhustruer, der er en del af Kunsthistorier - online.




Rundt om eller tæt på

Her kan du zoome helt ind på værket og få alle detaljerne med - eller komme rundt om værket ved at se filmene hvor forskere, konservatorer eller kunstnere fortæller om værket ud fra deres vinkel. For at se filmene skal du bare scrolle lidt længere ned på siden.


Zoom ind og se detaljerne



Konservatorens blik på værket - se filmen

J.F.Willumsen - i konservatorens blik

Se vores konservator, Troels Filtenborg, fortælle om J.F.Willumsens maleri: En bjerbestigerske.

Kolofon
Producer: Mathilde Schytz Marvit
Kamera og redigering: Martin Pedersen
Medvirkende: Troels Filtenborg

Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo