Highlights

Johan Christian Dahl (1788-1857) Vesuvs udbrud 1820, 1821

Johan Christian Dahl (1788-1857), Vesuvs udbrud 1820, 1821. 98,3x137,5 cm. kms6803
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Den norske maler J.C. Dahl var i Italien i 1820-21, og under sit ophold i Napoli blev han vidne til et af Vesuvs udbrud, som han på tættest mulige hold udførte en stribe tegninger og malede skitser af. Én af disse dannede forlæg for dette maleri, som i øvrigt blev gentaget seks gange, hvad der tyder på motivets appel til samtidens publikum.

Vulkanudbruddet som fænomen

Kunstneren beskrev naturbegivenheden som det ”interessante og rædsomt skiønne Syn”, og med sit ordvalg gjorde han det klart, at vulkanudbruddet i sin majestæt og gru skulle forstås som et eksempel på den slags ærefrygtindgydende fænomener, som siden den tidlige romantik havde hensat såvel filosoffer som kunstnere og deres publikum i en bittersød blanding af skræk og pirrende ærbødighed.

Forholdet mellem natur og mennesker
Billedet falder i to dele. Til venstre koncentrerer Dahl sig om forholdet mellem mennesket og det overvældende naturskue: To små figurer anskueliggør størrelsesforholdene og betragter opslugt naturens vældige kraft. Men lader man blikket vandre mod højre, får man mistanke om, at der er tale om forlystelseshungrende naturturister, som er redet op ad vulkanen på de ventende æsler.

Napoli som turistattraktion
Det dybe landskabsrum indeholder da også elementerne fra et datidigt turist-prospekt fra Napoli: bugten, byen og dens vartegn, vulkanen, som her optager forgrunden, hvor den ellers ofte sås knejsende i baggrunden.

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo