Highlights

Johan Heinrich Füssli (1741-1825), Siddende, sammenkrøbet kvinde, 1778 eller senere

Johann Heinrich Füssli (1741-1825), Siddende, sammenkrøbet kvinde, 1778 eller senere. 211x264 mm. kks1992-1
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Füsslis tegning har ikke et konkret indhold. Det er ikke en bestemt historie, der fortælles, endsige en reference til en fra litteraturen kendt figur. Tegningens kvindefigur henviser primært til sig selv i en iscenesættelse, hvor formen er bærer af indholdet.

Tegningens skikkelse
Skikkelsens sammenkrøbne stilling, der er lukket om sig selv, den svungne hals, ansigtets skarpe, vinkelformede abstraktion, håret, der flyder kaotisk ud over puden, den slapt nedhængende hånd og sylespidse fod – alt sammen danner det gennem formens nervøse udtryk et billede af en kvinde, der synes at befinde sig i en traumatisk tilstand.

Michelangelo som forbillede
Billedet peger tilbage til Michelangelo (1475-1564), Füsslis store forbillede. Når historierne er skrællet bort, står den navnløse figur tilbage, siger kunsthistorikeren Julius Lange (1838-1896) om essensen af Michelangelos figurstil. Det er gennem det kropslige udtryk, figuren træder i eksistens.

Som så mange af Füsslis værker kan tegningens abstrakte, formelle udsagn om menneskelig eksistens også ses som en foregribelse af modernismens permanente krisebevidsthed.

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo