Highlights

Lucas Cranach den Ældre (c. 1472-1553), Melankolien, 1532

Lucas Cranach den Ældre (ca. 1472-1553), Melankolien, 1532. 51x97 cm. KMSsp722.
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Med en kæp som eneste hjælp forsøger tre små nøgne drengebørn at lege en leg, der går ud på at få en stor kugle igennem et tøndebånd.

En bevinget kvinde sidder i sine egne tanker og snitter i en kæp, tilsyneladende i færd med at lave endnu et tøndebånd.

Kvinden som personifikation af melankolien
Under henvisning til en lignende kvindeskikkelse i et kobberstik af Albrecht Dürer er hun blevet tolket som en personifikation af temperamentet melankoli. I renæssancen troede man, at verden hang sammen gennem et system af korrespondancer. Melankoli var knyttet til Saturn, vinteren, dragen, bly og jord.

De andre temperamenter var det koleriske, det sangvinske og det flegmatiske. Hver især korresponderede de med andre elementer, metaller, dyr og årstider. I Cranachs maleri synes melankoli forbundet med noget negativt, fordi et dæmonisk hekseridt udfolder sig i en sort sky udenfor.

Luthers opfattelse af melankolien
Måske afspejler Cranachs Melankolien vennen Martin Luthers opfattelse af melankolien som et ”Satans bad”, der skal bekæmpes med ”åndelig glæde” og tro på Guds ord. I hvert tilfælde er Cranachs maleri med sin gådefuldhed åbent for beskuerens egen tolkning.


Rundt om eller tæt på

Her kan du zoome helt ind på værket og få alle detaljerne med - eller komme rundt om værket ved at se filmene, hvor forskere, konservatorer eller kunstnere fortæller om værket ud fra deres vinkel. For at se filmene skal du bare scrolle lidt længere ned på siden.


Zoom ind og se detaljerne


Flere blikke på værket - se filmene

Cranach - i kunstnerens blik

Se kunstneren Lillibeth Cuenca Rasmussen fortælle om Cranachs maleri: Melankolien.

Kolofon
Kamera, Redigering: Martin Pedersen
Producer: Martin Køhler Jørgensen
Medvirkende: Lillibeth Cuenca Rasmussen


Cranach - i konservatorens blik

Vores konservator, Troels Filtenborg, fortæller i denne video om Lucas Cranachs maleri: Melankolien.

Kolofon
Kamera, Redigering: Martin Pedersen
Producer: Martin Køhler Jørgensen
Medvirkende: Troels Filtenborg


Cranach - i forskerens blik

Vores seniorforsker Eva de la Fuente Pedersen fortæller i denne video om Lucas Cranachs maleri: Melankolien.

Kolofon
Kamera, Redigering: Martin Pedersen
Producer: Martin Køhler Jørgensen
Medvirkende: Eva de la Fuente Pedersen


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo