Highlights

Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), Skyggen, 1897-98

Niels Hansen Jacobsen: Skyggen, 1897-98.

Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), Skyggen, 1897-98. 76,5x275x85,5 cm. kms5806
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Skyggen er ikke bare Niels Hansen Jacobsens symbolistiske hovedværk, men også et væsentligt værk i periodens europæiske kunst.

På original vis lader Hansen Jacobsen sin forestilling om døden omsætte i en snigende og krybende skikkelse, der bundet til underverdenen går i ét med jorden.

Konsekvent opløsning af formerne
En horisontal figur, hvis flydende og konturløse former fuldstændig bryder med skulpturtraditionens dyrkelse af såvel det monumentale som statuens sluttede form. Med sin konsekvente opløsning af formerne sprænger Hansen Jacobsen grænserne for skulpturens fysiske fremtræden.

Fascination af døden

Som et udtryk for Hansen Jacobsens og tidens optagethed af døden har kunstneren forsynet skulpturen med følgende digt:

"Døden, snart er den usynlig, gjemmer sig i Vejens Støv, men indhenter og dukker op igen, naar vi mindst venter det, snigende sig stadig i vort Fodspor, umulig at undfly.”

Hansen Jacobsens radikale og uvirkelige formsprog efterlod de fleste samtidige undrende, og den hjemlige anerkendelse udeblev. Konsekvensen var, at kunstneren efter en årrække i Paris valgte at slå sig ned i hjembyen Vejen. Her blev hans originale ideer især kanaliseret over i keramiske arbejder.

Vil du vide mere? Læs historien Eksistensens alvor, der er en del af Kunsthistorier - online. Du kan også læse mere om kunstneren Niels Hansen Jacobsen.

Undervisningsmateriale for de 8-12-årige
Hent undervisningsmaterialet, der tager afsæt i Niels Hansen Jacobsens værk, her (pdf)

Udsnit af Niels Hansen Jacobsens skulptur Skyggen

© SMK på Flickr: Billede af skulpturen uploadet af Daniel Lopes.

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo