Highlights

Peter Christian Skovgaard (1817-75), Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, 1857

Peter Christian Skovgaard (1817-75): Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, 1857.

Peter Christian Skovgaard (1817-75): Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, 1857. 189,5x158,5 cm. KMS4580
Download billedet i høj opløsning | CC BY

Omkring 1820 skrev digteren Adam Oehlenschläger (1779-1856) sit nationalromantiske digt Der er et yndigt land, som et par årtier senere kom til at udgøre teksten i Danmarks nationalsang. Sangens sidste par strofer er en hyldest til bøgetræet som nationalsymbol.

Den danske bøgeskov som fortrukken motivkreds
P.C. Skovgaards foretrukne motivkreds var i samme periode den solbeskinnede danske bøgeskov. Han var under påvirkning af et program inden for kunstlivet, hvor maleriet blev udpeget som formidler af en ny national selvbevidsthed.

Idyllen og det nære
Bøgeskovsidyllen på billedet drejer sig dog om det nære på flere planer. Børnene på billedet er i familie med bestilleren og befinder sig på et gods på Sydsjælland, og bøgeskovens spædt grønne farve er billedlig resonansbund for barndommens løfterige begyndelsestilstand.

Maleriets komposition
I denne betydningssammenhæng har deres bedstefar ingen rolle at spille, og han er da også bogstavelig talt skubbet i baggrunden. I den nære forgrund har kunstneren pertentligt udpenslet, hvilke planter man finder i den danske bøgeskovs bund, den  nationale biotop og som centrum i kompositionen står det purunge barnebarn af godsets ejer i sin rødhvide kjole som en koloristisk accent i skovens grønne farvespil.


På den ene side... og på den anden side... om P.C. Skovgaards "Bøgeskov i maj"

P.C. Skovgaard,  Bøgeskov i maj, 1857

På den ene side:

I 1800-tallet skabte man ideen om et nationalt, demokratisk fælles­skab som modtræk mod enevældens statsform. Landskabs­maleriet blev anset for at være velegnet til formålet. Skildringer af skove, søer og landlige idyller stod i klar kontrast til kongemagtens hang til storladent figurmaleri. Det nationale landskab skulle forme det nationalt sindede individ. Digteren og politikeren Carl Ploug, der var ven med ejerne af Iselingen, beskrev bøgeskoven og ikke den gamle egeskov, som symbol på nationen, der skulle rejse sig efter enevælden. Skovgaards malerier blev ikoner for danskheden indadtil, men udadtil gik det ikke lige så nemt, når man ville ”brande” nationen ved hjælp af kunst. Ved Verdensudstillingen i Paris i 1878 hvor Skovgaard var stærkt repræsenteret, skrev en fransk anmelder, at ”Danmark nok har kunstnere, men ingen kunst”.

Henrik Holm, Museumsinspektør

På den anden side:

Rektor Martin Hammerich bestilte Skovgaards maleri til sin lejlighed på Christianshavn i København. Billedet skulle hænge over for en kopi af Rafaels Sixtinske Madonna malet af Jørgen Roed. Umiddelbart forekommer det, som om en renæssance-altertavle og et landskabsmaleri fra den danske guldalder er to helt uforenelige størrelser. Men i en vis forstand kan Skovgaards billede ses som et sidestykke til Rafaels religiøse vision. Bøgeskoven er i hans maleri et harmonisk sted, hvor der hersker en uforstyrret balance mellem menneske og natur. Da træerne tilmed danner et rum, der kan minde om det indre af en kirke, bliver der føjet en religiøs dimension til motivet. Skovgaard har med andre ord malet en 1800-tals-vision om et borgerligt, jordisk paradis.

Kasper Monrad, Overinspektør


Rundt om eller tæt på

Her kan du zoome helt ind på værket og få alle detaljerne med - eller komme rundt om værket ved at se filmene hvor forskere, konservatorer eller kunstnere fortæller om værket ud fra deres vinkel. For at se filmene skal du bare scrolle lidt længere ned på siden.


Zoom ind og se detaljerne



Flere blikke på værket - se de to film

Video fejl

Vi beklager, men vores videotjeneste er desværre ude af drift. Prøv igen lidt senere.

Video fejl

Vi beklager, men vores videotjeneste er desværre ude af drift. Prøv igen lidt senere.


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo