Highlights

Pieter Lastman (1583-1633), Englen Rafael tager afsked med den gamle Tobit og hans søn Tobias, 1618

Pieter Lastman (1583-1633), Englen Rafael tager afsked med den gamle Tobit og hans søn Tobias, 1618. 62x93 cm. KMS3922
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Som så mange andre kunstnere på den tid drog Pieter Lastman til Rom efter endt læretid. Her mødte han blandt andre den tyske maler Adam Elsheimer (1578-1610), fra hvem han overtog og videreudviklede det såkaldte kabinetstykke, en type små malerier med motiver fra Bibelen, historien eller mytologien.

Maleriets fortælling

Historien om Tobias og hans skytsengel ærkeenglen Rafael fortælles i en af Det Gamle Testamentes apokryfer, Tobits Bog. Den udspiller sig i Ninive, den by i Assyrien, hvortil israelitterne var deporteret. For at skaffe den nødvendige medicin til sin blinde fader Tobit, måtte Tobias igennem talrige prøvelser og strabadser.

Nye motiver

Som tidens kunstteori fordrede, gjorde Lastman en dyd af at finde på nye motiver, som ingen andre havde fremstillet. Lastman har aktualiseret motivet gennem de genstande, som forgrundens stilleben består af. Sølvkanden i den meget organisk ornamenterede bruskbarokstil er af den nederlandske sølvsmed Adam van Vianen (1568/69-1627), som fire år før maleriets udførelse havde fået den i opdrag af sølvsmedelavet i Amsterdam. I dag ejes kanden af Rijksmuseum i samme by.


Rundt om eller tæt på

Her kan du zoome helt ind på værket og få alle detaljerne med - eller komme rundt om værket ved at se filmene, hvor forskere, konservatorer eller kunstnere fortæller om værket ud fra deres vinkel. For at se filmene skal du bare scrolle lidt længere ned på siden.


Zoom ind og se detaljerne


Flere blikke på værket - se filmene

Pieter Lastman - i kunstnerens blik
Se kunstneren Husk Mit Navn fortælle om Pieter Lastmans maleri: Englen Rafael tager afsked med den gamle Tobit og hans søn Tobias.

Kolofon
Kamera, redigering:
Martin Pedersen
Producer: Martin Køhler Jørgensen
Medvirkende: Husk Mit Navn


Pieter Lastman - i konservatorens blik

Vores konservator, Anne Haack Christensen, fortæller i denne video om Pieter Lastmans maleri: Englen Rafael tager afsked med den gamle Tobit og hans søn Tobias.

Kolofon
Kamera, Redigering:
Martin Pedersen
Producer: Martin Køhler Jørgensen
Medvirkende: Anne Haack Christensen


Pieter Lastman - i forskerens blik
Vores seniorforsker Eva de la Fuente Pedersen fortæller i denne video om Pieter Lastmans maleri: Englen Rafael tager afsked med den gamle Tobit og hans søn Tobias.

Kolofon
Kamera, Redigering:
Martin Pedersen
Medvirkende:
Eva de la Fuente Pedersen


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo