Highlights

Rembrandt van Rijns værksted (1609-69), Kristus i Emmaus, 1648

Rembrandt van Rijns værksted (1606-69), Kristus i Emmaus, 1648.

I Bibelen fortælles der om to disciple, der efter Kristi død begiver sig fra Jerusalem mod byen Emmaus. Undervejs møder de en fremmed, som slår følge med dem. Det er imidlertid først, da de ved ankomsten til byen er gået ind på en kro, og Kristus tager brødet, velsigner og bryder det, at det går op for disciplene, at den fremmede er den genopstandne Kristus.

Kristi identitet åbenbares

Scenen viser det øjeblik, hvor Kristi guddommelige identitet åbenbares for disciplene (Lukas 24: 30-31). Deres henholdsvis forskrækkelse og andagt står i skarp kontrast til Kristus’ rolige og afklarede skikkelse.

Maleriets symbolske lys

Med sin karakteristiske anvendelse af et symbolsk lys lader Rembrandt Kristus lyse op midt i det mørke rum i skæret af en lyskilde, der bæres ind af den udenforstående køkkensvend. Det illusionistisk malede forhæng foran billedet til venstre er trukket til side, og understreger scenens karakter af at afsløre et mirakel.

Billedets autenticitet

Billedets autenticitet har gennem de seneste årtier været genstand for diskussion. Meget taler for, at det er malet af assistenter i Rembrandts værksted på baggrund af mesterens forlæg og under hans vejledning.

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo