Highlights

Richard Mortensen (1910-92), Ved Nina Kandinskys bortgang, 15. september 1980

© Richard Mortensen (1910-92), Ved Nina Kandinskys bortgang, 15. september 1980.

Siden midten af 1970’erne producerede Mortensen fortløbende, hvad han kaldte ”bevidsthedsforløb”: udstrakte serier af tegninger udført med bred tuschpensel. Deres antal beløber sig til tusinder.

Zen-malerens hvide tilstand og Bretons automatisme
Mortensen ligestillede tidligt den franske digter André Bretons automatisme, den ureflekterede skabelsesproces, med zen-malerens hvide tilstand; den tilstand, siges det, hvor bevidstheden tømt kan overvældes af verden. Zen taler om intet, der er alt. For Mortensen fandt billedets dannelse sted af selve tegne- og maleprocessens mentalt-kropslige dialog:

"Øje, pensel, dér koncentrerer for mig hele skabelsens mekanisme."

Af en tegning, han ikke ville kalde automatisk eller spontan, men et dialektisk forløb, hvor syn, erindring og bliksnar refleks ledte hånden. Et bevidsthedsforløb.

Formen i værket
Formen svæver ikke, som i hans lærer Kandinskys abstrakte maleri, klart omskrevet mod et uendeligt rum. Formen er uløselig del af et tolkbart, ambivalent rum, der bliver til ud af formens åbne tilstand, på samme tid som formen synes at løse sig op i rummets intethed – Mortensen malede det her gengivne blad samt endnu 12 efter meddelelsen om rovmordet på Kandinskys enke, Nina.

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo