Highlights

Salvator Rosa (1615-73), Studier til Empedokles' død, efter 1666

Salvator Rosa (1615-73), Studier til Empedokles' død, efter 1666. 127x183 mm. KKSgb438
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Det er karakteristisk for Salvator Rosas tegnestil i slutningen af 1660’erne, at den er dynamisk og spontan, således også i Studier til Empedokles’ død.

Motiver fra litteraturen
Rosa hører til den neapolitanske skole og virker i hjembyen Napoli, Rom og Firenze. Han hentede ofte inspiration til sine motiver i litteraturen og yndede at skildre den ensomme filosof i den store natur.

Tegningens gengivelse af Empedokles
I tegningen gengives på formidabel vis filosoffen Empedokles, der kaster sig i Etnas krater, som det blev beskrevet af den antikke forfatter Diogenes Laërtius. Figuren er fastholdt i flere sekvenser. Fingrene er spændte, armene stive for at understrege den rædsel, som Empedokles oplever. Stregen er energisk og præget af temperamentsfuld virtuositet. Bevægelsen i tegningen går imod læseretningen og er med til at skabe fart og dynamik.

Empedokles håbede, at hans sporløse forsvinden på toppen af vulkanen ville få folk til at tro, at han var blevet optaget blandt de olympiske guder. Men han viste sig som en almindelig dødelig, da vulkanen spyede en af hans sandaler ud.

Det moralske budskab

Skildringen i Rosas tegning indeholder et moralsk budskab og beskriver menneskets uimodståelige drift mod at give sig den vilde natur i vold.

Senest opdateret: 11.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo