Highlights

Maleriet belyst af røngtenstråler

copehagen 1000px copenhagen x-ray


Ved hjælp af røngtenstråler kan konservatorerne se, hvor der er skader på et maleri. Skaderne er ikke altid synlige for det blotte øje. For eksempel kan røngtenstråler vise, hvor der er ormehuller i et maleri.


Røngtenstråler er meget korte elektronmagnetiske bølger, der kan penetrere mange forskellige materialer; dog ikke tungmetalholdige materialer som eksempelvis bly. Hvis man for eksempel har en grundering, der indeholder blyhvidt, kan røngtenstrålerne ikke gå igennem det lag. Grunderingen er det første lag, der er lagt på træet for at skabe en jævn overflade at male på. I dag vil man ofte lægge grunderingen på et lærred, men i 1500-tallet var det almindeligt at male på træ og ikke lærreder.

Blyhvidt i farvelaget

I 1500-tallet var det også meget almindeligt at bruge blyhvidt til at lave hvide farvelag med. Derfor er der blyhvidt i museets maleri. Det ligger dog ikke i grunderingen, men i selve farvelaget. Konservatorerne kunne derfor ikke se igennem de dele af farvelaget, hvor der er brugt blyhvidt. På røngtenoptagelsen af billedet kan du se, hvor der er brugt blyhvidt. Det blyhvide ses nemlig som hvide pletter, når man laver røngtenoptagelsen.

Ormædt træ

Firkanterne, du kan se på røngtenoptagelsen, er de træstykker, man tidligere har sat på bagsiden af maleriet for at forhindre, at maleriets bærende underlag gik i stykker. Træstykkerne sørger for, at bagsiden af maleriet ikke kollapser, på trods af at der er ormehuller i trætavlen. Det er først med røngtenoptagelserne, at det bliver muligt at se, hvor meget ormene har udhulet det originale træ. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at erstatte træet helt, men her har konservatorerne kunne nøjes med at erstatte enkelte af træstykkerne.

Hvordan arbejdede man med materialer i 1500-tallet?

Ved hjælp af røngtenoptagelserne fik konservatorerne vigtig viden om, hvordan de planker, der udgør trætavlen, er sat sammen. Konservatorerne kunne på den måde finde ud af, hvordan kunstnere arbejdede med materialer i 1500-tallet.

Skader bliver synlige med røngtenoptagelser

På røngtenoptagelsen kan du se en horisontal hvid streg nederst på maleriet. Det er en skade, som konservatorerne opdagede ved hjælp af røngtenoptagelser. Skaden var egentlig allerede udbedret. For det blotte øje så maleriet derfor velrestaureret ud. Da konservatorerne rensede maleriet, opdagede de, at de farver, der var blevet brugt, da man udbedrede skaden, var ældet anderledes end de originale farver. Derfor blev konservatorerne nødt til at fjerne den gamle udbedringen og udbedre skaden påny.

Konservatorerne arbejder med træstykkerne på maleriets bagside.

Konservatorerne arbejder med træstykkerne på maleriets bagside.

Museets maleri Kristus uddriver kræmmerne af templet fra 1569.


Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo