Highlights

Maleriet i UV-lys

copehagen 1000px uv


Konservatorerne bruger UV-lys, når de restaurerer og konserverer malerier. Ved hjælp af UV-lys kan konservatorerne se tidligere skader og restaureringer, som ikke altid er synlige for det blotte øje.


Når man belyser et maleri med UV-lys, får man en fluroscens tilbage fra de forskellige materialer i maleriet. Forskellige typer af fernis fluroscerer med forskellige nuancer. For eksempel fluorocerer en gammel fernis mere grønligt end en ny. Konservatorerne kan også få viden om de forskellige pigmenter, som fluoroscerer forskelligt. Man kan for eksempel se, om en udbedring af en skade er fra samme tid, som det blev malet eller ej. Hvis en skade for eksempel er blevet udbedret længe efter, at maleriet blev skabt, kan der være blevet brugt materialer, der ælder på en anden måde end maleriets oprindelige. Derfor må konservatorerne i dag nogle gange gå ind og fjerne gamle udbedringer af skader for så at udbedre skaden påny.

Brugen af UV-lys i en restaurering

Inden konservatorerne går i gang med at restaurere et værk, laver de altid en optagelse i UV-lys. På den måde kan konservatorerne se:

  • om fernissen er jævnt lagt på.
  • om der er skader.
  • om der er tidligere restaureringer. De vil fremstå som mørke pletter.

Når konservatorerne så går i gang med at restaurere maleriet, begynder de med at afrense den gamle fernis. På den måde kan de se, hvordan de skal gå til restaureringen, da det bliver tydeligt, hvilke restaureringer der tidligere er lavet på maleriet. Mens konservatorerne renser maleriet, bruger de en lille UV-lampe for at kunne følge med i, hvor jævnt de renser.


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo