En dygtig blomstermalers hemmeligheder
Under forberedelserne til udstillingen Blomster og Verdenssyn, som åbner på Statens Museum for Kunst i foråret 2013, blev to malerier af den tyske-hollandske blomstermaler Abraham Mignon (1640-1679) undersøgt ned til mindste detalje. Den kunstneriske kvalitet i Mignons omhyggeligt detaljerede værker var skjult under tykke lag af gulnet fernis og misfarvet overmaling. Med dette projekt blev det muligt for at få fjernet de gamle restaureringer, og på den måde synliggøre Mignons virtuose arbejde.
Mignons Østers, frugter og et vinglas på et stenbord. Maleriet vises mens den gamle, gule fernis var ved at at blive afrenset.
Detalje af Mignons En ophængt blomsterfletning, der viser maleriet mens den gamle fernis var ved at blive fjernet.
Farvelagets opbygning
Ved hjælp af forskellige analysemetoder kunne spørgsmålene om farvelagets opbygning besvares. Mignon påførte et lag undermaling på trætavlen oven på grunderingslaget. Undermalingen bestod af forskelligt farvede områder, der angav de største partier i kompositionen. Dette blev efterfulgt af mere lokaliserede, ensfarvede lag af undermaling i de forskellige elementer, hvilket kaldes doodverf på hollandsk i mange historiske kilder. Disse lag danner et bredt grundlag for den videre opbygning af farvelaget og er på samme tid en integreret visuel del af maleriets endelige udtryk.
I et lille slidt område i den sorte farve til højre for den glødende væge kan man se en rød undermaling.
Undermalingen var dog ikke fuldstændig dækket af de øvre farvelag. I forstørrelse kunne der tydeligt skelnes mellem lagene på grund af forskellen i deres kølighed. Dertil var det også tydeligt i enkelte små områder med farvetab. Ved at kombinere et billede i synligt lys med et billede i infrarødt lys, kan man lave et såkaldt falsk-farve infrarødt billede (FCIR). På den måde kan man også skelne de forskellige lag i billederne og derved se dele af den først planlagte komposition, som så senere blev udeladt eller ændret af kunstneren (pentimenti).
Træk i pilen og se En ophængt blomsterfletning i almindeligt lys og som et falsk-farve infrarødt (FCIR) billede. FCIR billedet afslører undermalingslagene til guirlanden. Ændringer i maleprocessen er nemme at opdage.
Kendetegn ved Mignons maleteknik
I de øverste farvelag blev gradvise farveovergange skabt ved at blande og bearbejde maling vådt i vådt og ved at opbygge lag vådt på tørt. En tæt overflade i malingen blev opnået ved at påføre flere tynde lag oven på hinanden, hvilket gav en fornemmelse af dybde. Derefter blev dele af den våde maling skrabet væk for at afdække det underliggende malingslag. Efter at kunstneren havde udført flere områder, strøg han den halvtørre, men stadig klæbrige maling med pensler for at skabe en endnu glattere overflade. Højlysenes struktur tyder på, at han her har brugt en mere fast maling. I forbindelse med enkelte af højlysene blev der benyttet en forholdsvis tør maling, som blev tilført hurtigt i ét penselstrøg, hvilket giver en åben maletekstur.
Små luftbobler i flere af farvelagene er et tegn på den lave viskositet i Mignons maling, som var ekstremt tynd.
For at få et brudt udseende blev en mere tør maling anvendt til at skabe nogle af højlysene.
Undertegningen afsløres
Mignon må have haft en fast ide om sin komposition, som kun sjældent ændres i arbejdsprocessen. Det, at der næsten ikke er nogen rettelser, tyder på, at han har brugt omhyggelige undertegninger som rettesnor for det efterfølgende arbejde. For at synliggøre undertegningen, blev malerierne undersøgt med infrarød stråling. Billederne viser to forskellige typer af undertegninger. Den venstre er blevet udført med et flydende materiale, mens den højre er blevet udført med en metalstift.
Infrarød billede af En ophængt blomsterfletning (detalje): Større områder er dækket med et jævnt påført flydende materiale.
Infrarød billede af Østers, frugter og et vinglas på et stenbord (detalje): De ultrafine linjer i tegningen viser, at der er brugt en metalstift.
Tusschenbloemen
Tusschenbloemen ('mellem-blomster') er de sidste elementer i maleprocessen, og bruges til at udfylde kompositionen. I begge malerier kan man f. eks. se en gruppe bær, der er malet efter at baggrunden var lavet. Bærrene er et reproduceret motiv, som man genfinder i forskellige varianter i andre kompositioner. Vi må antage, at Mignon brugte skabeloner eller et forlæg. I hans malerier ser man ganske ofte gentagelser af både enkeltstående og større samlede billedmotiver.
Detalje af brombær brugt som tusschenbloemen i Østers, frugter og et vinglas på et stenbord.
Mikrofotografi af lignende brombær brugt som tusschenbloemen i En ophængt blomsterfletning.
Kunstig ældning
”Det er en svaghed at tro, at visne blomster skulle tilfredsstille mindre i et billede: […] sådan noget møg som jeg tidligere beundrede; men siden de kun viser deformiteter af naturen, har jeg ingen appetit til at se dem længere” - Gerard de Lairesse, Den Blom Hof, 1614
De fleste blomster, frugter og elementer i Mignons malerier er først blevet malet helt uden skavanker. Modsat de Lairesses smag tilføjede Mignon derefter, som det sidste, tegn på defekter og skader på de forskellige elementer og blomster i det færdige maleri.
Blomsten blev skabt på en cirkel malet i den røde grundlæggende farvetone. Derefter blev perfekt formede blade defineret ved at dække omridsene med baggrundsfarven. Et andet lag af mørk maling definerer derefter det endelige udseende af blomsten, og resultatet er de lidt flossede blade.
I et sidste led i arbejdsprocessen forvandlede Mignon porcelænsskålen til en hverdagsting ved at tilføje mindre fejl i dens overflade.
Spor af ældning i farven
Undersøgelser med ultraviolet lys afslørede et kemisk betinget fænomen: citronens udseende i Østers, frugter og et vinglas på et stenbord havde ændret sig optisk som følge af misfarvning i det ustabile arsenikpigment, som Mignon anvendte i nogle af de gule farver. Da laget ikke er forsvundet fysisk, kan den tilsigtede struktur i det malede anes ud fra dets fluroscens i ultraviolet lys. Man kan se de samme fænomener andre steder, f.eks i morgenfruen i maleriet med blomsterguirlanden.
Træk i pilen, og se citronen i almindeligt og ultraviolet lys, der viser de oprindelige farvetoner, som ikke længere er synlige for det blotte øje på grund af det gule pigments misfarvning.
Konservatorens fejlbarlighed
De to malerier er begge blevet restaureret på et tidligere tidspunkt. Indtil for nylig var der nogle pletformede grålige overmalinger i drikkeglassene i Østers, frugter og et vinglas på et stenbord. Det viste sig, at en abstrakt kunstnerisk effekt, skabt af kunstneren selv, engang er blevet fejlfortolket og overmalet af en konservator. De små hvide punkter er oprindelig blevet påført af kunstneren med en lille spids pind for at efterligne materialets glans. Nu efter den gennemgribende konservering kan værket igen opleves som Mignon malede det.
Begge værker, og mange flere nyligt konserverede blomstermalerier, kan ses som en del af Blomster og Verdenssyn udstilling fra 22. marts 2013.
Nyopdagede små gnister i glasset efter fjernelsen af overmalingerne.
Skrevet af
Kamila Marta Korbela
Malerikonservering Praktikant
Fotograferet af
Jacob Skou-Hansen & Riccardo Buccarella
