Hos konservatoren

Andrea Mantegna's Kristus som den lidende frelser, 1495-1500

Påskebudskabet om lidelse, genopstandelse og frelse er hovedtemaet i Kristus som den lidende frelser. Billedet er museets ypperligste værk fra den tidlige italienske renæssance. Dets realisme, rumlige dybde og den levende smerte, vi ser i Kristi ansigt, var epokegørende for malerkunsten. På denne tid blev ikke alene antikken genfødt. Kunsten, som vi kender den i nyere tid, blev født.

Et af Statens Museum for Kunsts absolutte hovedværker, Andrea Mantegnas Kristus-maleri, har fået et mindre ansigtsløft af museets konservatorer og er efter små to års fravær nu tilbage på væggen i sal 269 C i museets samlinger. Læs mere om værket og zoom ind på dets mange fantastiske detaljer.

Andrea Mantegna, Kristus som den lidende frelser, 1495-1500. Tempera på træ. 78 x 48 cm. Værket er her vist efter den omfattende restaurering

Andrea Mantegna, Kristus som den lidende frelser, 1495-1500. Tempera på træ. 78 x 48 cm. Værket er her vist efter den omfattende restaurering

Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo