Hos konservatoren

Freddies afskallede fingre

I forbindelse med åbningen af samlingen Dansk og International Kunst efter 1900, blev Wilhelm Freddies værk Danserinde, restaureret.

Freddie og hans danserinde
Wilhelm Frederik Christian Freddie, 1909-1995, betragtes som den mest berømte surrealist i Danmark - en ægte enfant terrible.

Danserinde
blev lavet af Freddie i 1943. Værket blev erhvervet af museet i 2011, men var i for sårbar tilstand til at blive udstillet, før det havde gennemgået en restaurering. Danserinde består af en malet træoverflade, hvorpå 5 fingre fra en mannequindukke er påsat. Freddie brugte ofte kropsdele fra voksmannequiner i sit arbejde. Inspireret af sit arbejde som vinduesdekoratør, placerede han dukkerne i usædvanlige positioner. Fingrene i Danserinde, er repræsentative for hans erotiske fascination af den kvindelige figur, samt hans fascination af døden.

Afskallede fingre
Det er usikkert, hvorvidt Freddie selv har malet fingrene i Danserinde. Vores undersøgelser viser kun et lag af maling, så det er sandsynligt, at det stammer fra fremstillingen. Under alle omstændigheder var farvelaget på de påsatte fingre meget krakeleret. Det gjorde værket meget skrøbeligt og besværligt at flytte, og det var endda vanskeligt at have det opretstående. Hele overfladen på maleriet var meget snavset, hvilket gjorde det svært at se det underliggende motiv. Værket, som skulle præsenteres i museets moderne samling (Kunst efter 1900), måtte stabiliseres, før det kunne blive udstillet.

Detalje af det krakelerede malingslag før behandling

Hvad sker der med et farvelag?
Et malingslag kan løsne sig fra underlaget af forskellige årsager. I dette tilfælde synes den karakteristiske afskalning at være forårsaget af en kombination af forskellige faktorer. Herunder ændringer i de klimatiske forhold, såsom temperatur og luftfugtighed. Det gør, at farvelaget bliver mindre og trækker sig sammen, så det krøller op og løsner sig fra underlaget. Der var også et betydeligt lag af snavs på overfladen af maleriet, som ikke kunne fjernes, før malingslaget var fastlagt.

Videnskabelig analyse
En videnskabelig analyse med Fourier-transformation infrarød spektroskopi (FTIR) viste, at farven mindede om bivoks. Der blev også udført opløselighedstests for at se, om malingslaget var opløseligt i både vand og i opløsningsmidler. Resultaterne viste, at vand ikke påvirkede prøverne, hvorimod opløsningsmidlet havde en blødgørende effekt. Af frygt for, at opløsningsmidlet ville opløse malinglaget eller underlaget, arbejdede vi med et vandbaseret klæbemiddel der var i stand til at blødgøre og fastlægge farven. At benytte varme, i stedet for opløsningsmidler, til at blødgøre det voksagtige malingslag blev betragtet som en mulig løsning. Vores primære opgave var igen at få malingslaget sikret og fæstnet til overfladen. Og viden om malingslagets indhold af bivoks, samt at laget var stabilt over for vand, var nødvendig information for at finde frem til det helt rette konsoliderindmiddel samt den rigtige behandlingsmetode.

Fingrene bliver sprøjtet med fortyndet "limtåge": en opløsning af lim udvundet fra tørrede stør blærer og tang. Anvendes med en ultrasonic mister.

Hvad er et bindemiddel?
Et bindemiddel er et materiale, der anvendes i konserveringen til at imprægnere et stof ved at skabe bindinger mellem partikler, som ikke var tilstede før. Lim som bliver indført i et lag maling for at sammenbinde det, betragtes som et bindemiddel.

Behandling

At behandle den afskallede maling var problematisk, fordi enhver form for direkte kontakt ville resultere i tab af farvelag. De fleste af flagerne sad kun lige akkurat fast. Overfladen var også meget mat af udseende. Efter at have testet forskellige lime og påførelsesmetoder blev det besluttet at bruge en teknik, der ofte anvendes til at fiksere pasteller: en ultrasonic mister, der skaber en ultra fin tåge af opløsningsproduktet, som gør det muligt at tilføre bindemiddelet til en skør overflade, uden direkte berøring. Opløsningen opvarmes under tryk og dispergerer.

Fremgangsmåden blev testet ved at benytte en blanding af to typer lim: størlim og funori. Størlim er et relativt stærkt klæbestof, der fremstilles af tørrede størblærer, mens Funori er svagere, men mere mat af udseende, og udvindes af tang. Begge lime er opløselige i vand. En meget svag opløsning bestående af de to lime, blev fremstillet og ”sprayet” på fingrene. Temperaturen fra ​​den varme damp var akkurat nok til at blødgøre farvelaget. Herved blev det muligt forsigtigt at trykke malingsflagerne ned ved hjælp af en lille silikonespatel. Limen gennemtrængte malelaget nok til at hjælpe det med igen at fæstne til overfladen, uden at det afstedkom nogen synlige ændringer i hverken farven eller i den matte overflade. Da farvelaget var tilstrækkeligt fastlagt blev en stærkere opløsning af størlimen / funori-blandingen påført med pensel.

Efter at malelagene på fingrene var stabiliseret, kunne resten af maleriet renses.

Skrevet af Louise Cone, konservator, moderne kunst
Sara Cadinanos, konservatorstuderende, Contemporary Art

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo