Hos konservatoren

Maria Magdalenas svamp

Svampeangrebet pastelmaleri på papir er en særlig udfordring for papirkonservatorer. Papir i fugtige omgivelser er et perfekt medie for svampevækst, og svampen er kompliceret at fjerne igen, da den infiltrerer sig i både det porøse farvelag og papiret.

Maria Magdalena, ubekendt kunstner, pastel på papir, 313 x 255 mm

Værket

Et portræt af Maria Magdalena, en ikke fixeret pastel af en ukendt kunstner fra det 18. århundrede, viste sig at have netop dette problem med svamp. Maleriet er udført på en malegrund af to lag papir, som er klæbet sammen før farvelagene er påført. Maleriet har været opbevaret i en solanderkasse (opbevaringsæske) sammen med flere andre kunstværker – alle monteret på syreholdigt ældet karton. Pastelfarven virkede umiddelbart stabil, og værket var monteret med papirhængsler i alle fire hjørner for at holde pastellen nede i passe partouten.

Skader

De to lag af papir var begyndt at skille ad, og det porøse farvelag havde fået et par ridser og adskillige tab af farvelag. Derudover lå der flere steder på overfladen små, hvide partikler, som det fremgår af detaljefotografierne.

Detalje af hvide partikler på overfladen, store hyfer

Detalje af hvide partikler på overfladen, udbredte hyfer

Konserveringsforslag og undersøgelse

rst udarbejdedes et konserveringsforslag med følgende udgangspunkt:
1. at sikre vedhæftningen mellem de to lag papir ved at lime dem sammen igen
2. at overveje/undersøge om de hvide partikler kunne fjernes
3. at montere pastellen i en ny passe partout, da den gamle karton er blevet syreholdig, hvilket fremskynder nedbrydning af papirfibrene i værket

Ved undersøgelse af pastellen under mikroskop viste det sig, at de hvide partikler var sammenklumpninger af svampehyfer dvs. lange rørformede svampeceller, der havde boret sig gennem papiret, som svampen har levet af. Disse dele var det eneste af svampeskaden, der kunne ses med det blotte øje, men undersøgelsen i mikroskop viste, at svampen var trængt ind i pastellaget over hele overfladen, og at hyferne dannede et finmasket net ind i mellem partiklerne af pastelfarve – se mikroskopfotografiet nedenfor.

Detalje af svamp i struktur af pastel maleri, på 200µm forstørret

Behandling

Det første skridt i behandlingen af det svampeangrebne værk var desinfektion for at stoppe væksten af svampen, hvis den stadig skulle være aktiv. Pastellen blev derfor først forsigtigt sprayet med ethanol, og dernæst placeret i et lille kammer med ethanoldampe i 30 timer, for at lade ethanolen få tid nok til at virke på svampen. Bagefter fik pastellen tid til at afgasse i fire dage før konserveringen blev fortsat.

Det finmaskede net af svampehyfer, som havde inficeret hele pastellen, kunne ikke fjernes uden tab af pastel fra overfladen. Det blev derfor besluttet, kun at forsøge at fjerne de hvide sammenklumpninger af hyfer, der kunne ses med det blotte øje vha. en let fugtet pensel. Det blev gjort under mikroskop. Vedhæftning af de to lag papir blev sikret ved at klæbe dem sammen med klæbestoffet methylcellulose.

Efter behandling blev pastellen monteret og hængslet i en ny passe partout. Den blev igen placeret i sin opbevaringsæske men denne gang uden andre kunstværker, for at undgå en eventuel spredning af svampesporer til resten af samlingen. Pastellen er nu opbevaret i et stabilt, ikke fugtigt klima i magasinerne for at undgå en reaktivering af det gamle angreb.

De øvrige værker, der var opbevaret i samme boks som den svampeinficerede pastel, blev også undersøgt under mikroskopet, og efter at have konstateret, at de ikke var svampeskadede, blev værkerne tørrenset. For at undgå eventuelle svampesporer, som kunne have spredt sig til de øvrige passepartouter i opbevaringsæsken, blev alle de gamle kasseret og erstattet af nye syrefri passepartouter. Til slut blev værkerne lagt i en ny æske og bragt tilbage på magasin.


Skrevet af
Annine Wöllner
Cand.scient.kons - studerende
Bevaringsafdelingen

Senest opdateret: 31.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo