Hos konservatoren

Matisse - med rammen i fokus

I forbindelse med forberedelserne til den nye præsentation af museets franske samling fandt et af museets mesterværker af Henri Matisse vej forbi konserveringsværkstedet. Det var dog ikke selve maleriet der behøvede konservatorens opmærksomhed, men derimod rammen der omkranser værket.

Rammen: før behandlinge - rekonstruktion - efter behandling

Værket og rammen
Billedet af Henri Matisse er fra 1905 og er et portræt af Madame Matisse, men er også kendt under titlen Den Grønne Stribe. Maleriet er indrammet i en forgyldt ramme, som på baggrund af dens ornamentik og stilmæssige udformning kan dateres til nyrokokoen.

Rammen er olieforgyldt med ægte bladguld og har en underliggende mørkerød bolus, som giver en varmende glød til guldet. Oven på forgyldningen er der på kanterne malet i brede penselstrøg med guldbronze, som med tiden er mørknet og derfor nu ses tydeligt. Det er muligvis Matisse selv der har bemalet rammen med guldbronze, da der er andre eksempler på hans værker hvor han har ’tilpasset’ rammens udseende til hans malerier ved at male på dem.

Rammens opbygning og skader
Rammen er udført på meget traditionel vis for samtiden, da rammens ornamenterede profil er støbt i gips, som derefter er sat på en kerne af træ. Inden denne teknik blev opfundet, udskar en billedskærer sædvanligvis rammens profil i massivt træ, hvilket var langt mere tidskrævende end teknikken med gipsafstøbningerne. Rammer udført i massivt træ kan oftest være mere holdbare end rammer udført ved hjælp af gipsafstøbninger. De sidstnævnte er generelt skrøbelige overfor stød, da de kan revne og dele af ornamenter kan knække af.

Skaderne på rammen til portrættet af Madame Matisse bestod af afslag af ornamenter og revner, hvilket øgede risikoen for yderligere tab af dele af rammens profil. I øverste venstre hjørne manglede der bl.a. et større stykke af rammens profil, da dele af bladornamentikken var knækket af. Dette forstyrrede oplevelsen af både rammen og maleriet, og skæmmede det æstetiske udtryk.

Behandling
Behandlingen af rammen bestod af en overfladerensning, limning af revner og løse dele samt udkitning af revner med en blanding af kridt, satin og harelim. Endvidere skulle den manglende del af hjørneornamentet genskabes. Dette blev udført ved at tage et aftryk af et af de intakte hjørner, hvorefter afstøbningsformen blev fyldt op med gips. Denne nye gipsafstøbning blev herefter tilpasset i hånden og slebet til, så den blev identisk med den del af hjørneornamentet der var gået tabt. Den tilpassede gipsafstøbning blev efterfølgende limet på med harelim.

Den rekonstruerede del af hjørneornamentet og de øvrige udkitninger blev herefter retoucheret med akrylfarver og guldakvarel og områderne patineret så de faldt i ét med resten af rammen.

Værket kan ses i den nye, permanente præsentation af Fransk kunst 1900-1930 fra den 28. maj 2011.

Skrevet af
Mette Bech Kokkenborg
Cand.scient.kons - studerende
Bevaringsafdelingen

Mette Bech Kokkenborg

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo