Hos konservatoren

Ortolano. En altertavle af poppeltræ

Konservering er en kompliceret og ressourcekrævende proces. Altertavlen med den Hellige Margrethe er et godt eksempel herpå. Malerikonservator Troels Filtenborg fortæller om arbejdet med bevaringen af værket af Enestående National Betydning.

Den Hellige Margrethe
Billedet af den Hellige Margrethe fra 1524, var en sidealtertavle i en af kirkerne fra den norditalienske by Ferrara. Det blev malet af Ortolano, hvis rigtige navn var Giovanni Battista Benvenuti (1487-1527).

Altertavle af poppeltræ
Altertavlen er malet på en kraftig plade af poppeltræ. Det var den tids foretrukne maleunderlag i Italien, i de tilfælde hvor malerne ikke malede på lærred.
Poppelpladen var fremstillet af tre lodrette planker, som blev holdt sammen af trædyvler og – sløjfer. Oprindeligt har pladen været omkring en tomme tyk.

Borebilleangreb
På et tidspunkt, måske allerede inden altertavlen kom til Danmark i 1763, blev pladen høvlet ned til en tykkelse af kun 1 cm. Det skete sandsynligvis for at komme de omfattende borebilleangreb i træet til livs, men sikkert også for at holde billedet fladt. Der blev nemlig samtidig limet nogle massive, tværgående mahogniplanker på, som dækkede hele bagsiden.

De skadelige mahogniplanker

Mahogniplankerne viste sig med tiden at have en uheldig virkning på billedet, som de fik til at krumme i den lodrette retning. Kræfterne i mahognien var endda så kraftige, at de nogle steder var ved at trække den oprindelige plade i stykker. På forsiden kunne man også iagttage, hvordan den oprindelige plane tavleforside var deformeret af de enkelte mahogniplanker.

Det blev derfor besluttet at fjerne de skadelige mahogniplanker og erstatte dem med en mere hensigtsmæssig anordning, som kunne støtte den skrøbelige og klimafølsomme poppelplade uden at forhindre den i at arbejde i takt med små ændringer i den omgivende luftfugtighed.

Der blev skåret dybe riller på langs og tværs af mahognien, og de derved opståede terninger kunne så fjernes enkeltvis med stemmejern. Til sidst blev det inderste tynde lag mahogni og lim skrabet af efter at være opfugtet. Se billederne nedenfor.

Klik på billederne herunder for at forstørre dem

Tom Egelund skærer riller i mahognien

Rillerne i mahogninen

Tom Egelund fjerner mahogniterningerne


Støttesystem af sitka gran

Efter mahognien var fjernet blev der foretaget en række målinger af den oprindelige poppelplades tendens til at bevæge sig ved skiftende luftfugtighed. Registreringen blev anvendt ved konstruktionen af et nyt innovativt støttesystem, som blev monteret på pladen. Det består af et gitter af lodrette og vandrette, elastiske lameller af sitka gran, som kan glide i rillerne på nogle små klodser af poppeltræ, der er limet på pladen.

Det særlige ved konstruktionen, udover at den kan fjernes på få øjeblikke, er dens fleksibilitet. Den modvirker, at træpladen krummer uhensigtsmæssigt meget, samtidig med at fjedervirkningen i lamellerne ikke blokerer pladens naturlige tendens til at bevæge sig ved variationer i klimaet. Altertavlen er nu sikret.

Ray Marchant, Simon Bobaks Studio London, udførte konstruktionen og monteringen af det nye støttesystem. Arbejdet blev fulgt af Sue Ann Chui, konservator på J. Paul Getty Museet i Los Angeles.

Rensning og restaurering
Før altertavlen igen kan præsenteres for museets besøgende, vil Troels Filtenborg forestå den videre rensning og restaurering af forsidens farvelag.

Der er mange gamle restaureringer på den nederste halvdel af altertavlen, som skal fjernes. De gamle restaureringer er udført i oliefarve, og derfor tager dette arbejde lang tid. De steder hvor originalfarven mangler, skal den ’genskabes’.

Rensningen vil bestå af en fjernelse af den gamle gulnede fernis, og derpå en fjernelse af de gamle misfarvede restaureringer. Se billedet til venstre. Dette sker med forskellige opløsningsmidler, der er stærke nok til at opløse det, som skal fjernes, men samtidig ikke så aggressive, at de angriber den originale farve. Nogle steder, hvor den gamle restaurering er malet ovenpå originalfarve, er man nødt til at arbejde under mikroskop for at undgå, at rensningen bliver for dybtgående og beskadiger den oprindelige farve nedenunder.

Ortolanos Hellige Margrethe er et godt eksempel på, hvor kompliceret og ressourcekrævende en konservering kan være.

Skrevet af
Troels Filtenborg
Malerikonservator
Bevaringsafdelingen

Læs mere om Troels Filtenborg

Et ENB-værk, er et kunstværk af enestående national betydning. Restaureringen af denne type værker sker takket være Kulturministeriets særlige bevilling til bevaring af værker af Enestående National Betydning.

Læs om Kulturbevaringsplanen

Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo